Ånd ind

Ånd ud

Ånd ind

Ånd ud

Og prøv så nu at lade være med at tænke på dit åndedræt
Helt seriøst – lad være med at tænke på det
Det er ikke så let, som det lyder

Hvis jeg nu skrev, at du slet ikke må tænke på din vejrtrækning, mens du læser denne tekst
Så kunne du sikkert slet ikke lade være med at tænke på det
Så ville du blive helt stakåndet til sidst
Måske ville du endda hyperventilere
Og få det rigtig dårligt

Det er jeg slet ikke ude på
Så lad derfor helt være med at tænke på, hvordan du trækker vejret
Nu!

Da jeg og mine kolleger under Corona-nedlukningen i foråret 2020 satte os for at lave denne web-collage med emner relateret til åndedrættet, satte jeg mig lige som alle andre ned og begyndte som det første, at læse forskellige artikler om emnet på min computer.

Allerede ved den første forskningsartikel om respiratorens historie studsede jeg over, at jeg faktisk helt ubevidst begyndte at trække vejret mere besværet, end jeg plejer. Lidt ligesom at løbe mens man hører musik, der er helt ude af takt med ens bevægelser. Først grinede jeg lidt af det. Fortalte det til min kone, som også morede sig over, at jeg gik så meget op i mit arbejde. Så læste jeg en artikel mere. Og det blev ved. Og det blev værre. Og til sidst blev jeg nødt til at stoppe.

I de efterfølgende uger fortsatte jeg med at grine lidt ad mig selv, når min vejrtrækning pludselig kom ud af takt, så snart jeg læste om eller tænkte over emnet åndedræt. Men da der var gået en måned, holdt det op med at være morsomt.

Nu føltes det med jævne mellemrum som om jeg var ved at drukne – og jeg måtte hive efter vejret så dybt jeg kunne i længere perioder om dagen. Selv, når jeg overhovedet ikke beskæftigede mig med emnet. Selv når jeg bare sad i sofaen og slappede af.

Jeg blev podet for covid-19.
Testen var negativ.
Jeg tog til lægen og fik målt min lungefunktion ved en spirometri.
Min lungefunktion var helt perfekt. Det samme var iltoptaget i blodet.

Så sagde lægen noget, jeg hele tiden havde vidst: ”Der er ikke noget galt med dine lunger”
… Men hun fortsatte: ”Jeg tror det er psykisk. Prøv at lade være med at tænke på din vejrtrækning”.
Problemet er, at når man først er begyndt, så er det faktisk virkelig svært.

”Vejtrækningen er noget naturligt …”, sagde lægen
”Ved at tænke over den, gør du den unaturlig”.

At tænke kan åbenbart være det modsatte af at være naturlig

Senere har det vist sig, at åndedrætsbesværet var det første symptom på, at jeg var ved at udvikle stress. Jeg har åbenbart haft for meget mellem ørerne. Været for bekymret. På jobbet, derhjemme med børnene, bekymret over huskøb, byggeprojekter og finansieringer af dit og dat.

Så nu skal jeg prøve på at tage tingene en ting ad gangen
At være mindful
At sætte overkommelige mål
At holde op med at bekymre mig
At holde op med at tænke

Det er svært
Jeg tænker hele tiden
Jeg har altid været glad for at tænke
Jeg tænker, derfor er jeg
Det har jeg altid tænkt
Jeg var stolt af, at jeg var god til at tænke
Jeg tog en uddannelse, hvor jeg skulle tænke
Rigtig meget endda
Sad i et hjørne i 7 år og tænkte
Tænke så meget, at der knap nok var nogen, der forstod mig, da jeg var færdig med at tænke

Det er måske unaturligt at tænke så meget?

Måske derfor er mit åndedræt stadig til besvær
Der er uro i mine tanker

Vi er så skrøbelige
Ikke engang vores egen hjerne kan vi stole på
Med ét slag tager den magten, og sætter vitale, naturlige funktioner skakmat

Nu skal jeg lære at være ”naturlig” igen
Derfor bliver jeg nødt til at holde op med at skrive

– Niels J.E. Andersen