Kintsugi
Gyldne krops-reparationer
Om udstillingen
Når livet leves får vi skrammer. Nogle gange små rifter, andre gange større sår og sammenbrud. Vi kan lappes sammen og leve videre, og reparationerne bliver vidnesbyrd på vores levede liv. Denne udstilling udforsker, hvordan den medicinske videnskab og teknologi forsøger at reparere den skrøbelige krop.
Udstillingen er inspireret af den japanske tradition kintsugi, hvor ituslået porcelæn repareres med lak og pulveriseret guld. Kintsugi betyder guldsamling. I stedet for at skjule keramikkens reparationer fremhæves de og tilfører dermed den reparerede genstand ny styrke, værdi og skønhed. Udstillingen udforsker kintsugi som en metafor for de reparationer, vores kroppe møder gennem livet og udfordrer således den almindelige forståelse af aldring som en proces præget af forfald og nedgang.
Kintsugi består af 37 genstande, der hver især er et eksempel på en reparation af kroppen. I nogle tilfælde har kroppen på egen hånd atter samlet en brækket knogle med nyt stærkt knoglevæv, og i andre situationer har kroppen fået en hjælpende hånd fra lægevidenskaben og teknologien. De udstillede genstande kommer fra alle dele af Medicinsk Museions store samling og viser både historiske og nutidige eksempler på reparationer af kroppen.
”Genstandene viser, at der i de forskellige reparationer er tænkt på skønhed i lige så høj grad som funktion. Det er helt tydeligt, at der for eksempel i de relativt simple armproteser med begrænset funktion er lagt kræfter i at efterligne hudens og fingrenes mindste detaljer i træet.”
Museumsinspektør Anne Bernth Jensen, Medicinsk Museion
Videnskab og teknologi
Videnskab og teknologi øger mulighed for reparationer
Ideen til udstillingen er blevet til i samarbejde med professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. I sin bog Kunsten at blive ældre (Strandberg Publishing 2016) udfolder han en langt mere positiv forståelse af aldring, end den man ofte møder. Vi får stadig flere muligheder for at reparere og forbedre os selv, og ligesom den japanske kintsugi-keramik, behøver vi ikke at betragte kroppens reparationer som udtryk for svaghed.
”Det er ikke længe siden, at et hoftebrud betød enden på livet for mange mennesker. I dag bruger vi succesfuldt nåle og stifter, som får knoglerne til at hele. Vi er endda i stand til at reparere tilstoppede blodkar i vores hjerte ved hjælp af komplicerede strukturer, som vil gøre en guldsmed jaloux,”.
Professor Rudi Westendorp fra Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Bag udstillingen
Idé: Ken Arnold, Rudi Westendorp
Udstillingsgruppe: Anne Bernth Jensen, Anne Kathrine Baastrup, Bente Vinge Pedersen, Nanna Gerdes, Niels Christian Bech Vilstrup
Tekster: Anne Bernth Jensen, Bente Vinge Pedersen
Udstillingsdesign: Anne Kathrine Baastrup, Frederikke Sophie Baastrup
Grafisk design: Anne Kathrine Baastrup
Videoproduktion: Malthe Kouassi Bjerregaard
Konservatorarbejde: Nanna Gerdes
Produktion, totalproduktion, tryk: GSB grafisk og Lauridsen Skilte
Oversættelse: Jane Rowley
Tak til: Rudi Westendorp, professor ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet; Dinesen og medarbejderne på Medicinsk Museion.
