En dag med ahaoplevelser i historiske rammer
I starten af 1800-tallet dryssede Nobelpriserne ned over videnskabsfolk, der havde deres daglige gang i Det Kgl. Kirurgiske Akademi på Bredgade, – det der i dag huser museet Medicinsk Museion. Den 23. september inviterede Medicinsk Museion sammen med Politiken til fejring af videnskab og forskning som optakt til Nobelprisuddelingen. Auditoriet blev indtaget af videbegærlige gæster, tidligere Nobelprisvindere — og måske også kommende Nobelprisvindere.
Nobelprisvinder Morten Meldal
Dagens program startede med sidste års Nobelprisvinder i kemi Morten Meldal. Han blev interviewet på scenen af Politiken-journalist Nils Thorsen, og fortalte om sin opdagelse af klik-kemien, og hvordan det føles at vinde den prestigefylde pris. Da telefonen ringede fra et svensk nummer, troede Morten Meldal i første omgang at det var telefonfis, og da virkeligheden gik op for ham, måtte han holde på hemmeligheden alene på sit kontor i en hel time indtil offentliggørelsen af prisen.
Finsen, Krogh og Bohr
Herefter gik museumsinspektør Anne Bernth Jensen på scenen og tog os med på en rejse tilbage til starten af 1900-tallet. Hun fortalte om Nobelprisvinderne Finsen, Krogh og Bohr og ikke mindst alle de mennesker omkring dem, der spillede en rolle i deres succes. I bygningen i Bredgade arbejdede og forskede læge Niels Finsen der i 1903 fik Nobelprisen i medicin for sin forskning i behandling med ultraviolet lys. Fysiolog August Krogh, havde også sin gang i Bredgade, og fik i 1920 Nobelprisen for opdagelsen af, hvordan de mindste blodkar kan åbnes og lukkes og dermed variere mængden af ilt, der tilføres kroppens væv. Samtidig med at Medicinsk Museion i sin tid var arbejdsplads og forskningsinstitution for læger og fysiologer, voksede fysikeren Niels Bohr, som søn af en læge, op i en del af huset. Niels Bohr fik en Nobelpris i 1922 for sin kvanteteori.
Slankehormonet der ændrede verden
Første del af dagens program sluttede af med en samtale mellem læge og professor Jens Juul Holst og Lasse Foghsgaard, videnskabsredaktør på Politiken. Det var Jens Juul Holst, der opdagede det tarmhormon, som har gjort det muligt at udvikle det meget omtalte slankemedicin Wegovy. Han spås som en mulig vinder af Nobelprisen i medicin, når de offentliggøres den 2. oktober 2023.
Doktor Pindsvin
Efter en kort kaffepause bød vi velkommen til Sofie Lund Rasmussen, Danmarks eneste pindsvineforsker – også kendt som Doktor Pindsvin. I samtale med Lasse Foghsgaard fortalte hun om sin passion for pindsvin, og hvordan hun blandt andet samarbejder med robotplæneklipperfabrikanter for at udvikle maskiner, der ikke skader den svindende bestand af de små, nuttede dyr.
Har du talt med dine mikrober i dag?
Adam Bencard, der er lektor og forsker på Medicinsk Museion, fortalte om de trillioner af mikrober der bor på og i vores krop. Og om vores symbiotiske samliv og afhængighed af hinanden. De mange bakterier, vira og svampe taler med vores organer, vores immunforsvar, vores stofskifte og vores hjerne.
Kosmiske trafikuheld
Dagens sidste programpunkt bød på neutronstjerner og eksplosioner i en fjern galakse. Den unge astrofysiker Albert Sneppen blev interviewet af Lasse Foghsgaard og fortalte om sin forskning og om opdagelsen af en uventet galaktisk geometri, der måske kan hjælpe med at regne universets præcise udvidelseshastighed ud.
Fotos: Christian Falck Wolff, Politiken