Kirsten Jungersen Lægen Andreas Vesalius blev født i Bruxelles for 500 år siden – en god anledning for medicinhistorikere til at fejre denne banebrydende forsker i anatomi.
Da jeg ikke selv er læge, vil jeg undlade en bedømmelse af hans indsats for anatomien, men da han også var en typisk renæssanceforsker som indtog den trykte bogs verden, vil jeg udpege tre områder som var karakteristiske for førende læger i den humanistiske periode:
- 1. Man gik direkte til de græske kilder i stedet for traditionelle oversættelser til latin. Kilden var i Vesalius’ tilfælde værker af lægen Galen som levede i 2.årh. og skrev på græsk. En udgave af Galen forelå på tryk fra 1525. Nye reviderede oversættelser til latin var udkommet allerede fra 1490 – den vigtigste fra 1541 havde Vesalius været medredaktør på.
- 2. Denne kildelæsning frisatte lægerne til at forholde sig kritisk – ikke kun til tekstens overlevering, men også til dens indhold hvor Vesalius med sin dygtighed til at dissekere menneskelig kunne korrigere mange af Galens anatomiske iagttagelser.
- 3. Man indså værdien af nøjagtige illustrationer til den tekst som nu takket være bogtrykkerkunsten kunne mangfoldiggøres. Derfor engagerede Vesalius en af periodens bedste kunstnere, Johann Stephan von Calcar, og overvågede selv til mindste detalje udførelsen af de 300 træsnit til sit storværk ”De Humani Corporis Fabrica” (Om menneskekroppens indretning) fra 1543.
