mama Da jeg tidligere i dag gik rundt med vores samlingsleder og konservator Ion for at se på de druknede genstande, beroligede han mig med, at der på trods af de omfattende vandskader ikke for alvor var gået noget tabt. Efter sidste uges hasteudrykning har han og de øvrige konservatorer nu overblik over omfanget af skader efter oversvømmelserne den 21. august.
De druknede genstande kan deles i tre typer: 1. Genstande man var ved at arbejde med, og som derfor lå fremme. 2. En samling fra psykologisk laboratorium, som var vandskadet da vi hentede den. 3. Genstande som befandt sig i de rum, hvor et læk vandrør forårsagede oversvømmelser under gulvene.
Medicinsk Museion ligger på et areal, der oprindeligt var strandeng. Det betyder, at vi har et meget højt grundvandsniveau. Vi er derfor normalt meget opmærksomme at placere de genstande, som grundet pladsmangel havner i kældrene, på paller eller reoler, der er hævet over gulvet. Og som Ion udtrykte det, så bruges kældrene kun af nød og aldrig til klenodier.
Næste fase er rensning og konservering. Hver enkel genstand har individuelle krav til tørringsprocessen. Trærammer, som dem på billedet, kan give sig hvis man tørrer dem for hurtigt, mens en for langsom tørringsproces kan medføres svampeangreb. Papir buler når det tørrer, og lægges derfor i pres, men samtidig mindsker dette den enkelte sides fordampningsevne, og den langsomme tørring medfører igen risiko for angreb af mikroorganismer. Man er simpelthen nødt til at gå det hele igennem, og prioritere hvad der skal reddes først, ud fra hensyn til materialesammensætning, kulturhistorisk vigtighed og formidlingsmæssigt potentiale.
Den eneste alvorlige sag er således ikke et unikt klenodie, men en gammel bog med mange flotte og interessante billedopslag, som ville være ideel at have med i en udstilling. Da papiret i bogen er af god kvalitet, kan skjolderne faktisk vaskes af med demineraliseret vand og stor forsigtighed. Nyere bøger har et større indhold af celluloseholdigt træslib, og mange af dem er glittede, hvilket tilsammen gør, at siderne klæber ubehjælpeligt sammen, når de bliver våde.
Det sidste billede viser bunken med kasseret materiale. Selvom om Ion nægter at kassere ting, der er interessante i museumsøjemed, bare fordi de er vanskelige at rense, så vil han heller ikke bruge tid på at tørre ting, der ikke har nogen museal værdi. Derudover findes meget af det trykte materiale i flere eksemplarer, så hvis en bog har alvorlige skader, er det som regel muligt at skaffe et nyt eksemplar.
Næste afsnit af føljetonen om vandskaden kommer til at handle om storblomstrende mikroorganismer, gummihandsker og sprit.
Vandskaden del II: Ingen klenodier i kældrene
Da jeg tidligere i dag gik rundt med vores samlingsleder og konservator Ion for at se på de druknede genstande, beroligede han mig med, at der på trods af de omfattende vandskader ikke for alvor var gået noget tabt. Efter sidste uges hasteudrykning har han og de øvrige konservatorer nu overblik over omfanget af skader […]
