Udstillingsfraklip

Vores lille særudstilling “6 ting og sager” skulle egentlig have heddet “7 ting og sager” – eller det var i hvert fald, hvad vi i lang tid troede. Da Ud & Se holdet var på besøg tidligt i januar, tog de nemlig billeder af 7 genstande, som journalisten Anette K. Nielsen havde udvalgt til billedserien. Inden Ion og jeg gik rundt i museets magasiner med Anette, havde vi gjort os overvejelser om, hvordan vi kunne vise et så bredt et udsnit af samlingen so, muligt for hende. Vores mere eller mindre skjulte dagsorden – tør jeg godt afsløre nu – var, at reportagen ikke skulle blive alt for fokuseret på de dele af samlingen, der “ude i byen” har givet os ry for at være stedet med en masse uhyggeligt i kælderen. Vi var godt klar over, at det ville blive svært, men Anette var heldigvis meget forstående og lydhør, og hun kunne sagtens se udfordringen. Medicinsk Museions samlinger rummer mange humanpræparater: skeletter, organer i glas, vokskonserverede lemmer, men vi har også en stor samling af medicinsk teknologi, som vi stadig arbejder med at holde opdateret. De seneste år har vi fokuseret meget på den moderne biomedicin, og denne side af vores samling, ville vi forfærdelig gerne have med i fotoreportagen.
Mens vi travede langs hylderne og op og ned af trapper fra det ene magasin til det andet, gjorde vi derfor meget ud af at understrege, hvor meget spændende nyere tids teknologisk udstyr museet også har. Vi forsøgte at få Anette og fotografen Jes til at se mulighederne i, at lade de mange apparater spille en rolle. Men vi kunne også godt mærke, at vores begejstring ikke smittede. Vi forsøgte fx at få den kunstige hjertepumpe HeartMate med, men den var ikke umiddelbart lige så fængende meget som fx barneskelettet fra en engelsk syge-patient eller hudstykket med en tatovering. Ikke desto mindre troede vi, at det var lykkedes os, at få sneget et stykke nyere medicinsk teknologi ind i reportagen: Et elektrochokapparat, nærmere bestemt en Siemens 622 Konvulsator fra Kommunehospitalet, hvor den efter al sandsynlighed er blevet brugt til elektrochokbehandlinger i psykiatrien. Apparatet blev i hvert fald klargjort til fotosessionen, og holdet brugte ret lang tid på at få taget et godt billede af det. Desuden skrev Anette en fin tekst, der afslørede apparatets historie, men kort inden Ud & Se kom på gaden fik vi at vide, at denne genstand var blevet redigeret ud af reportagen.

Derfor er konvulsatoren ikke med på udstillingen, og titlen blev et nummere lavere, end vi oprindelig troede. Når man ser på de seks udvalgte genstande og den færdige reportage, synes jeg egentlig også, at det var det rigtige valg. Jeg kan godt se, at det var et lidt desperat forsøg fra vores side på at favne hele museet. Konvulsatoren ville på en eller anden måde have strittet i en forkert retning, og vores pointe med at få den med, ville nok alligevel ikke have været særlig tydelig. Men det ændrer ikke på, at vi stadig synes, at den teknologiske del af vores samling er værd at beskæftige sig med, og jeg kunne sagtens forestille mig en fotoreportage, der gik amok i apparatur. Men det må blive en anden gang. Elektrochokapparatet er båret tilbage til magasinet, mens de øvrige 6 genstande kan ses i Ud & Se’s martsnummer, samt på særudstillingen “6 ting og sager” her på Medicinsk Museion.