Malthe Kouassi Bjerregaard Tilbage i juli 2011 blev samlingsleder Ion Meyer kontaktet af kvartermester Tom Nobel fra Frederiksbergs Hospital. Han ville høre, om Medicinsk Museion var interesseret i en samling af objektglas og paraffinblokke. Timingen var ikke den bedste, da museets kælder var blevet oversvømmet i forbindelse med det voldsomme skybrud den sommer.
Det gode tilbud kunne dog ikke afslås, så museumschef Thomas Söderqvist og Ion Meyer tog ud for at udvælge, hvad der skulle indsamles. En udvælgelse, der skulle vise sig yderst nødvendig, da dele af kælderen under Frederiksbergs Hospitals kapel var godt fyldt op. Langs væggene stod reoler med brune papkasser indeholdende paraffinblokke fra gulv til loft side om side med arkivsystemer proppet med objektglas.
De mange prøver rakte helt tilbage til Frederiksbergs Hospitals grundlæggelse i 1903, strakte sig op til 1990’erne, og var oftest erhvervet i forbindelse med enten diagnosticering eller obduktion.
Disse vævsprøver blev udtaget fra patienten i form af en biopsi, som så blev indstøbt i paraffin. Derefter kunne paraffinblokken skæres i ultra tynde skiver, som fæstnedes til et objektglas, og indfarvedes for at forstærke vævets iboende kontrast. En teknik der muliggjorde, at man kunne betragte vævets struktur igennem et mikroskop.
Mikroskopi af denne type har haft afgørende betydning for forståelsen af menneskets egen i de sidste 150 år. Derfor bliver det også en signifikant del af den kommende Under Huden udstilling.
Hvad der blev indsamlet tilbage i 2011, skal jeg nu skabe et grundigere og mere brugbart overblik over. Jeg er således kommet frem til et konservativt overslag over sagens omfang – efter et par dage på et af museets magasiner:
Antal objektglas med vævssnit: ca. 140.000 stk.
Antal paraffinblokke: ca. 3.000 stk.
Arkivmateriale: 20 sektionsprotokoller og seks diagnoseoptællingskartoteker
Denne donation skal jeg nu dykke ydereligere ned i, men et spørgsmål presser sig allerede på:
Hvordan udstiller man 140.000 objektglas?
