Tusindvis af stofskifter i betaversion

I eftermiddag kl.15 åbner vi vores nye udstilling The Chemistry of Life om stofskifteforskningens historie fra 1600-tallet til i dag. Det kommer til at foregår i Panumbygningen på Blegdamsvej med taler, reception — og en lille overraskelse.
Efter udstillingens fjerde og sidste kapitel om nutidens stofskifteforskning vil der nemlig ikke blive sat et fedt punktum, men et spørgsmålstegn. Montrerne i det fjerde tema vil nemlig blive præsenteret som en betaversion. Det betyder, at vi vil invitere forskere og studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til at komme med deres forslag til, hvordan man bedst beskriver, bevarer og udstiller nutidens stofskifteforskning.
Jeg fik Thomas til at forklare mig hvad den idé gik ud på. Hvorfor inkludere en halvfærdig montre i en færdig udstilling?
Thomas forklarede, at der er to motiver bag ideen om beta-montrene: For det første er det altid svært at fortolke nutidshistorie. Hvad vil få varig betydning for fremtiden, hvad er bare en fase? Når man står midt i det hele og ikke har en tidsmæssig distance, kan det være svært at skelne skidt fra kanel. Derfor stiller vi direkte spørgsmål som ”Hvem er de mest indflydelsesrige forskere?” og ”Hvilken laboratorieteknologi er den vigtigste?” i udstillingen sidste kapitel.
Det andet motiv er ønsket om at inddrage andre end dem, der er specialister på området, i det her tilfælde nutidshistorikerne. Begrebet ’betaversion’ stammer fra softwarebranchen, hvor man sender et spil eller et program ud til bedømmelse, for at finde ud af hvad der virker eller ikke virker set fra brugerens perspektiv.
Når alt dette er sagt, pointerede Thomas, er den fjerde montre overhovedet ikke halvfærdig. Den rummer lige så mange nøje udvalgte genstande som de andre montrer. Pointen er, at den lige så godt kunne have indeholdt andre genstande og inkluderet andre perspektiver. Ved at kalde det en betaversion forsøger vi altså at ’åbne’ montren og give plads til endnu flere aspekter af den nyeste forskning i og forståelse af stofskiftet.
Montren indeholder bl.a. et stort, rødt kromatografirør, der kan adskille de enkelte stoffer i en vævsprøve, så man kan analysere sammensætningen og mængden af f.eks. bestemte hormoner. Svævende ned fra loftet og blinkende i lyset hænger genchips, som kan bruges til at bestemme hvilke gener, der kommer til udtryk i den undersøgte vævsprøve.
Bagefter snakkede jeg med Bente om hvordan folk forventes at interagere med beta-montrene. Hun forklarede at Medicinsk Museion har planer om at afvikle en række workshops med diskussioner af nutidens stofskifteforskning, samt at invitere studerende og ansatte fra hele Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til at bidrage med deres bud på, hvad stofskiftforskningen handler om i dag, og hvilke genstande de synes er vigtige. Denne proces vil komme til at foregå i løbet af vinteren, så følg med her på bloggen.
Udstillingens hovedkurator (og min kontorfælle) Adam forklarede, at en af de største konceptuelle ændringer i stofskifteforskningen er, at man har bevæget sig fra at se menneskets som havende et samlet stofskifte, stofskiftet, til at have mange samtidigt virkende stofskifter. Hvert stof har i princippet sig eget skifte, så stofskifteforskningen i dag er bare meget kompleks og svær at forstå.