Kirsten Jungersen På Dansk Medicinsk-Historisk Selskabs møde i går aftes havde foredragsholderen gjort os den glæde at medbringe den genstand han talte om: brystkassen fra et smukt, ungt skelet, et tørpræparat som vi ganske prosaisk kalder det i museumsverdenen.
Kristian Gregersen er tilknyttet Center for Geogenetik og de Kvartær-zoologiske samlinger og indviede os i sine overvejelser om dette præparat kunne udnævnes til den ældste genstand i Statens Naturhistoriske Museum. Præparatetet blev fundet i en umærket flyttekasse under flytning af en samling fossiler fra Geologisk Museum til Zoologisk Museum og var forsynet med en lille seddel hvorpå der står: Dina von Vinhofvers, maitresse til Corfitz Ulfeldt. Hvis sedlen taler sandt, kan brystkassen føres næsten 400 år tilbage til midten af 1600-tallets Domus Anatomica på Frue Plads. Men sedlen er påhæftet senere, og selv om halsen bærer præg af halshugning som var Dina von Vinhofvers’ endeligt, ser denne ud til at være gjort med sværd og ikke med økse. Det er ikke engang tydeligt at se om det er brystkassen af en kvinde, da torsoen mangler bækkenet.
Foredragsholderen udkastede også en anden spændende teori som kunne føre genstanden tilbage til 1672: Da brystkassen har været skåret igennem forfra, har den sandsynligvis været genstand for dissektion, og forudsat at det er en kvinde, kunne den dermed stamme fra det kvindelig som gav Steno anledning til at udtale de berømte ord: ”Pulchra sunt, qvæ videntur, pulchriora, qvæ sciuntur, longe pulcherrima, qvæ ignorantur.” (Skønt er det vi ser, skønnere det vi forstår, skønnest det vi ikke fatter).
Mit bud er at Daniel Frederik Eschricht (1798–1863) kan have købt den til sin berømte samling af komparativ anatomi, og at der skal held til at spore den længere tilbage.
