Sus Foldager Skibslægen finder russerne “mindre fintfølende”, når de er om bord. De snyder også i handlen og kører drosker, som langskæggede banditter. Der tales et sandt virvar af sprog rundt om middagsbordet, hvor der indtages Volgastør, kaviar og øster, som man får mavepine af.
9.
Efter 46 dages togt gør skibslægen Arne Faber lidt status over deres ophold i Rusland. Han beskriver ”de Klasser af Russere vi kommer sammen med” som ”mindre fintfølende”, da de uden videre møder op til måltider og bliver om bord om natten. Han finder dog “måltiderne morsomme i denne tid”:
…Selskabet bestod F.eks. forleden af Direktøren for Cementfabrikken med Søn og ”Faktor”, hvilke 3 talte fransk, en Toldofficer, der kun kunde russisk, en italiensk Kaptain, der forsøgte sig i Tysk, en græsk Lods der talte engelsk, en russisk Agent der talte tysk-svensk, en del Løsgængere der talte et ubestemmeligt Dialektsprog, og saa vi danske Officerer. – Det Hele var den nydeligste babyloniske Sprogforvirring.
Deres daglige føde til disse måltider bestod af Volgastør, kaviar og østers. Nydelsen varede dog ikke ved:
I dag Den 1ste Februar sejle vi til Odessa p.G.af Contraordre fra Compagniet. Hvad vi skal der, ved Ingen endnu. Alt vel ombord med Undtagelse af, at Caviaren yngler i Ens Mave og blive til Størfisk med skarpe Tænder.
Det nævnes ikke, hvorvidt hele besætningen har maveonde. Det er nok usandsynligt, at de menige besætningsmedlemmer har levet af østers og stør, så de er måske sluppet for både nydelse og efterveer?
Skibslægen oplever også positive sider af Rusland, hvor dagbogsnotatet fra d. 24-1-1901 beskriver den russiske by Gelendjik, som den nydeligste lille plet, man kan tænke sig. De ligger i havnen for at laste cement. Imens forsyner skibslægen sig med stok og frokost og går på fjeldvandring.
På togtets 48. dag, under sejladsen mod Odessa, beskriver skibslægen det Novorossijsk, de lige har forladt, som værende langt mindre nydeligt end Gelendjik. Han nævner, at det har været plyndret af Tcherkerne, som er et nordvestkaukasisk folk, og han har prøvet at køre i droske i rasende fart med en banditagtig skikkelse som kusk:
8de brev 1-2-1901
Newerrossick er et ”Hul” – paa 40,000 Indbyggere. Efter 2 a 3 Gange at være plyndrede af Tcherkerne (sidste Gang for 30 Aar siden) er den nu i stor Udvikling…
… – Paa Grund af Vejenes Tilstand og de lange Afstande, ser man omtrent ingen Mennesker gaa, der vrimler af smaa, lave, snavsede Drosker, med store, langskæggede, banditagtige Skikkelser, i stærkt polstrede røde, blaa og gule Kofter paa Bukken. – I et væk piske de paa Hestene, der i rasende fart løbe gjennem Gaderne, – Man har stadig det Indtryk at man kjører løbsk, jeg er overvist om, at en kjøbenhavnsk Droskekusk vilde blive søsyg ved Tanken. – Befolkningen er en kosmopolitisk Blanding af Franskmænd, Grækere, Tyrker, Thscherkeisere, Lillerussere, Jøder, armeniere, Kaukasiere o.s.v. og Sproget er derefter, – Alle sammen snyder de, saa Vandet driver ud af Øjnene paa – Kjøberen – og de ere ikke bange for at hente Politiet til Hjælp, hvis man ikke vil betale deres ublu Priser. Embedsmænd vrimler der af, og af Uniformer endnu flere. Jeg saa forleden 2 pragtfulde Skikkelser i Pelshuer, gulbrune Kofter med læderbælte stoppende fulde af Patroner, Pistoler, Dolk, Støvler til midt paa Laarene o.s.v. Jeg vurderede dem til Kosakhøvdinge, men fik at vide det var – Natvægtere ved Cementfabikken. – Hele Bugten er omgivet af 2-3000 ’ høje ’Bjærge, hvorfra der vælder utallige mineralske Kilder ved, hvilke gaar igjen i Form af utallige ”sundhedsbringende Vande”.
