Sus Foldager Der er pest i Constantinobel, så de må ikke gå i havn. Delfiner er der nok af på vej gennem Sortehavet til Rusland. I Novorussijsk stifter skibslægen bekendtskab med zarstyrets toldmyndigheder, som de byder på den til lejligheden medbragte fuselholdige snaps. Russerne drikker, ræber, spytter og smasker som svin. Læs de øvrige afsnit her.
8.
Efter 33 dages togt er skibslægen Arne Faber nu kommet til Tyrkiet ved indsejlingen til Dardanellerne, der er strædet ind til Marmarahavet, der adskiller Europa og Asien. Tyrkiet åbenbarer sig med helt nye og overvældende landskaber. Desværre må de nøjes med at nyde udsigten fra søsiden pga. pest:
Mandag 21-1-1901
Imorges kl 6 stode vi inde i Dardanellerne. – Det lykkedes mig ved en Kraftanstrengelse at komme op før Solen og trods Tpt. var 0 gr. fortrød jeg det ikke. Strædet er omtrent af Kalvebodernes Bredde men det er også den eneste Lighed. – Høje brutale Klippemasser hæve sig paa begge Sider, for Tiden snedækte, fattigt bevoksede med naaletrælignende Buske og saa et Mylder af Fæstninger, moderne og gamle mellem hinanden – liggende op ad Klipperne, halvt dannede af disse og halvt skjulte i dem; pludselig udvider Strædet sig og Byen ”Chanak” viser sig som den første tyrkiske By. – Vi saa der ligger en stor Del af den tyrkiske Flaade, hin berømte, der efter Sigende ikke tør forlade Havnen af Frygt for at synke. – Vi fik strax en Karantænebaad og et Par Lodser paa Siden; disse Sidste gave sig til at skælde hinanden ud – og da vi endelig havde bestemt os for den ene, raabte den anden: ”Husk at han kun skal have 20 chilling!” – Naa vi kom da til Constantinopel – men desværre ingen Landgang paa Grund af et tvivlsomt Pest tilfælde – men herlig var Byen at skue, set fra Søen, …
Pest forårsages af bakterien Yersinia pestis. Der er beskrevet tre større historiske pest epidemier:
- Den Justinianske Pest fra omkring 500-tallet.
- Epidemierne som ramte Europa adskillige gange fra 1340’erne frem til 1720. Særlig ”den sorte død”, som toppede i 1346-53, er berygtet idet op mod en tredjedel af Europas befolkning døde.
- Den sidste pandemi, der spredte sig fra Kina i den sene halvdel af 1800-tallet, og som er aktuel for skibslægen.
I dag forekommer sygdommen overvejende i den tropiske del af Asien, Afrika og Sydamerika. Desuden ses der enkelte tilfælde i den centrale del af det vestlige USA. På verdensplan ses 1.000-3.000 tilfælde årligt, langt overvejende i form af byldepest. De senere år har man rapporteret om udbrud af lungepest fra Peru, Madagaskar og Kina.(1)
Skibslægen beskriver i sin dagbog de smukke og fantastiske omgivelser med flora, fauna, utallige paladser og mere eller mindre morsomme fartøjer på floden. De møder en flok gæs på titusinder og et mylder af delfiner, inden de kaster anker ved de tyrkiske myndigheder, der har kontrollen over indsejlingen til de kæmpe landområder i Sortehavet. De slipper gennem alle kontrollerne, hvor det er skibslægens opgave at kommunikere med karantæneskibet:
…- og af Delfiner, vi saa en Flok paa et Halvt hundrede, der med alen høje Hop over Vandfladen fulgte Skibet et langt Stykke.
Vi kastede Anker ved Chanak (ved Udløbet af Sortehavet) og efter en umaadelig Masse Vrøvl med Karantæneskib, Lodser, Pas, Papirer, Breve, Telegrammer, Ordrer og Contraordrer staar vi nu til Aften 22/1. med fuld Kraft ud i Sortehavet.
På togtets 41. dag har ”Manchuria” lagt til i det russiske Novorossijsk i Sortehavet, hvor skibslægen stifter sit første bekendtskab med de russiske myndigheder. Det overgår alt, hvad han har forestillet sig! Skibets øvrige besætning er velforberedte hjemmefra, og har medbragt drikkevarer til formålet:
Fotoet er ikke fra skibslægens samling.
Tp.+1gr. Reaumur. Torsdag d. 24. Januar 1901
…– Mit første Bekjendtskab med russisk Toldvæsen overgaar alt hvad jeg har hørt og forestillet mig. Efter at have ventet 3-4 Timer til det behagede de Herrer at komme, saa vi en ret stærkt bemandet Dampbaad komme sejlende, og op fra den kom 6-8 ”Herrer” ledsagede af en Del 3 Alen høje, flotte Karle i lange Støvler, Kapper, Sabler og Pistoler; hele Skaren begyndte med at drikke Portvin Whisky og Brændevin (ikke vor gode danske – Aquavit, men fuselholdig, snaps, taget med til samme Brug). – Saa begyndte hele Skaren at skrive – og skrev i samfulde 3½ Time.
Hvor stort Skibet var, Tonage, Last og øvrige Indhold, hvor mange Pund Sukker, Mel, hvor mange Flasker Vin, Øl, der var ombord, hvor mange Stokke og Paraplyer, Mandskabet ejede, hvor mange Uhre der var ombord o.s.v., Revolvere, Cigarer og Tobak; da det var besørget fik Skibet Lov at tage Fødevarer frem til 8 Dage; Resten af de øvrige Fødevarer, Lastrummene, de overflødige Kahytter, Passagerernes overflødige Tøj, bleve plumberede og forseglede. – Naar saa Skibet skulde laste om Morgenen, bleve Seglene brudte af en højtidelig Embedsmand, der igjen plumberede o.s.v. om Aftenen. –
Som omtalt skulde vi til en lille By Gjelendjik, et Par Mil sydligere – og alle disse Toldmænd og Soldater og Agenter fulgte naturligvis med. De spiser med ved Bordet og drikker Brændevin som kun Russere kan gjøre det, ræber højlydt, smasker som Svin, spytter paa Gulvet i Salonen, og lægger i det Hele ikke Baand paa deres følelser. Men morsomt er det at se disse Kameler paa nært Hold. – Man faar alligevel Indtryk af at Russerne trods alle deres Barbarismer og Embedsmandsvælde er en Fremtidnation. Der arbejdes vist i den Nation. Deres optræden er præget af Energi, de ere forholdsvis hurtige i deres Bevægelser, livlige, talende, gestikulerende og gjennemgaaende kraftige Skikkelser. –
Naa Brevet skal afsted. Personligt har jeg det som sædvanligt godt, er rask og selvfølgelig i godt Humør….
Reference:
(1) Statens Serum Institut, http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/p/pest.aspx
