Sus Foldager Skibslægen svinger norden om Skagens fyr. Hjemme igen! Han er glad for at se sit fædrene land. Han fortsætter sin beretning i dagbogen med en tur til Dragør, hvor de gamle sømænd sidder på en bænk og ser skibene sejle forbi. “Krille Jans” konsulterer “dogteren”, der afslutter sin beretning og dagbog d. 24/7-1901.
29.
På et lidt usikkert tidspunkt i juli 1901 lægger damperen ”Manchuria” fra kaj ved Le Havre. Det er togtets sidste sejlads, og kursen er rettet mod København. Efter en kapsejlads mellem ”Manchuria” og en fransk damper på vej ud af havnen, stak ”Manchuria” forbi modstanderen ude i åben sø. Skibslægen fortæller om oplevelsen af at se de danske kyster igen efter noget i retning af 162 dages togt. Han oplever at ”søbilledet” ændrer sig markant, da de runder Skagens fyr. Man kan ikke tænke sig et smukkere syn, end en fuldrigger i solskin krydse op mod vinden. Skibslægen har nedfældet følgende i dagbogen:
24de Brev
Fra Kina – til — Dragør
[…]Morgensolen fandt os ud for de smaa Hyggelige engelske Byer paa Sydkysten; vi kikkede længselsfuldt over til Dover Banker, passerede Englands østligste Fyrskib og stode ud i Nordsøen, hvis Masser af smaa Fiskerbaade virkede helt gammelkjendte. – ”Manchuria” satte nu Farten op og uden vi vidste et Ord af det, svingede vi norden om Skagens høje hvide Fyr – og hele det sædvanlige ”Søbillede” var som med et Slag forandret. – Det var som at sejle paa en stærkt befærdet Landevej. – I stedet for de evige Dampere, der trods Alt trættede med deres ensformige Grimhed, vrimlede der med Sejlskibe, smaa elegante Jagter, sorte to og tremastede Skonnerter, store stolte Fregatter, tunge svært lastede Barkskibe og Brig’er. – Og havde i den lette Brise lige saa mange Klude de kunde bære. – Man kan vanskelig tænke sig et smukkere Syn, end en Fuldrigger i Solskin krydse sig op mod Vinden. –Uafbrudt maatte ”Manchuria” gjøre store Sving for at undgaa Sammenstød. –
Henimod Aften stode vi ned gjennem ”Sundet” ønskende vi havde Øjne i Tindingerne for paa en gang at opfatte baade Kullen og Kronborg; men druknede resigneret Ønsket i et stort Glas Champagne. – Karantænelægen var da heldigvis en fornuftig Mand, der satte Pris paa et godt Glas Scherry og inden han saa sig om, sejlede vi gjennem Karantænestationen og slap ind i Kjøbenhavn Frihavn ved Mørkets Frembrud. – Kineserfyrbøderne talte ikke om andet end Tivoli og det danske Mandskab ønskede al Landsens (Vandsens) Ulykker over Skibet for derved at forlænge Opholdet i Kjøbenhavn; hvilket virkelig gik i Opfyldelse, da Skibet strax blev sendt i Dok en Ugestid.
I Frihavnen steg en Læge i Land
Humøret var ej af det sorte
Han havde ej set sin Fædrenestrand
— Al den Tid han var borte —–!
Skibslægen er afmønstret. ”Manchuria” ligger i dok i Frihavnen. Besætningen nyder bylivet i København, mens skibslægen er taget til Dragør. Måske er han taget dertil for at have konsultationer.
Skibslægen lægger mærke til inaktiviteten i havnen. Byens rolle som søfartsby gik stærkt nedad bakke fra 1880’erne og er netop udspillet her i 1901. Moderne transportmidler, her i blandt dampere, har overtaget funktionerne fra sejlskibene i Dragør. Skibslægen afslutter sin dagbog med et afsnit, der er en blanding af lægekonsultationer og sine egne betragtninger over Dragør:
______________
Dragør
Go Maaren! Dogter. De’ er mine Yrer, der er daarlige, men de’ æ’ vel som Apostlen Paulus sier: Sæt al din Lid til Herren”. – Ja-h! Krille Jans – De er jo snart en gammel Mand, og naar man er 81 Aar maa man resignere lidt.” Ja! Dogteren har vist ret, som ham Mathæus siger i Evangeliet”: ”Søg ikke Lykken her paa Jorden”. – Jeg gav Krille Jans en Recept, som han troede var et Skriftsted, underholdt mig ½ Time skriftlig med en komplet døvstum Skomagerkone om hendes Mave – og flygtede. –
Dragør er en nydelig lille uopdaget Flække paa Amager. – ”Byen har en Foged”! – Er det ikke som man læste Peder Paars? –
Samme Foged er hverken Sognefoged eller Byfoged, men slet og ret Foged, og øverste Myndighed her paa Stedet, og han passer saa hyggeligt ind i den lille pæne By, hvor Næserne alle ere flade ved at blive trykkede mod Ruderne, og hvor mange Gæs fylder Luften med deres hæse Angstskrig ved Tanken om Mortensaften. – Her er vist altid ”Søndag” i Dragør. Altid fredeligt og roligt. – Hver Dag sidde de samme Mænd paa de samme Bænke ved Havnen; de gamle Koner sidde i smaa samtalende Klynger, mens Strikkepindene rask gaa op og ned; De unge Karle staa paa Gadehjørnerne med Shagpiben i den ene Mundvige og spytte Langspyt, og de unge Piger gaa smaasnakkende op og ned ad Hovedgaden med hinanden om Livet. – Ingen har Hastværk. De gamle Skibskaptainer har ingen Bud til Verden, de leve af de sammensparede Skillinger, plaget lidt af Gigt og Rheumatisme, men ere glade, naar de blot maa sidde i Fred i den polstrede Lænestol i den lille Levkøjhave; Konerne passe Væven og faar deres Kaffetaar, og de smaahandlende staa hele Dagen i Butiksdøren og lader Drengen sælge det halve Pund Puddersukker og for 5 øre Løvetand.
Tre Gange om Dagen kommer Dag vognen til Byen og bringer et lille Pust fra den store Verden, men naar den er kjørt, vender Alt strax tilbage til Stilheden og Freden.-
Nede fra Havnen sér man de store Skibe komme fra Nord og Syd og man diskuterer Navn og Hjemstavn, men Skibene gaa alle sammen forbi, ingen har Bud til den lille By, men drømmer videre og ryster paa Hovedet naar en ung ”Radikaler” snakker om Jernbane og bedre ”Communicationsmidler.”
Men hvad siger ikke Kong Salomon? Spørger min gamle Ven Krille Jans – ”Hovmodet er som — Ja hva’ æ’de’ nu han sier – Jo!
“Hovmodet er som Avner(?)”
Ja, de siger han !!
24/7 1901 ____________________________________________________
