En flok børn fra Egypten

maritime medicineMedicinhistoriesøfartsmedicin

Skibslægens togt til Kina 1900-1901 (26)

Utøj, pest og bylders nød! Skibslægen mener at opleve nogle af Ægyptens landeplager ombord, da de sejler nordpå gennem Suezkanalen og gør ophold i Port Said. 26. På togtets 146. dag, er damperen ”Manchuria” sejlet mod nord i ”Det Røde Hav” og er atter kommet til Suezbugten med skibslæge Arne Faber om bord. De har […]

Utøj, pest og bylders nød! Skibslægen mener at opleve nogle af Ægyptens landeplager ombord, da de sejler nordpå gennem Suezkanalen og gør ophold i Port Said.

26.

På togtets 146. dag, er damperen ”Manchuria” sejlet mod nord i ”Det Røde Hav” og er atter kommet til Suezbugten med skibslæge Arne Faber om bord. De har Egypten om bagbord, og skibslægen har nedfældet sine bibelske associationer om Egyptens landeplager i sin dagbog, ligesom han beskriver besætningens tilstand som plaget af diarré og forstoppelse. Der er opstået krig mellem besætningen og en plage om bord. Maskinmesteren har ikke set nogen plage og mener, at det er besætningen, der har hallucinatoriske oplevelser i forbindelse med alkoholabstinens.
Skibslægen bruger formentlig ordet “kuli” i sin oprindelige betydning, som er en indisk eller kinesisk ufaglært arbejder. I praksis var der muligvis ikke den store forskel på en kuli og en slave, som er den mere brugte betydning af ordet i dag. Skibslægen skriver: 

Trafik i Suez.
Foto: Skibslægens fotosamling fra togtet.

21de Brev
                                                                                                                                                           Messinastrædet 16 Juni 1901.
”Vand til Blod og Frøers Mængde
 Myg dernæst Ægypten trængte
 Utøj, Pest og Bylders Nød
 Hagel, Græshop; Mørke Død.-”
Gid ogsaa en vis Mand og hans Medhjælpere staa i Ægyptens 10 Landeplager + de 7 magre Køer. Efter at vi i Rødehavet under Paavirkning af 26½ °s Varme vare svundne ind til rene tyrkiske Minaretter, naaede vi Suezbugten, hvor jeg spildte en halv Dag med i Kikkert at lede efter Pharaos Fodspor i Sandet. – Røde og gule 2 Tommers Græshopper regnede om Ørerne paa En, og frække Sandfluer legede Tagfat om éns Næse.-
Saa naaede vi Suez. –

“Ægypten”
Foto: Skibslægens fotosamling fra togtet

                 Utøj, Pest og Bylders Nød !!
Pest i Alexandria! Tobakken var sluppet op ombord og vi var lige ved Skørbug af Mangel paa fersk Kjød og Urter. 3 ”desinficerede” Officerer kom ombord for at paase, at vi ingen Forbindelse havde med Land, og ad Suezkanalen sejlede vi op gjennem Ørkenen, hvor 7 magre Kameler og en Struds livede op i Ensomheden. – I Port Said skulle vi have Kul og Proviant, hvilket skete med 50 ”desinficerede” kulsorte Kulier, og tillige indtage noget Drikkevand. –
                 Vand til Blod!

Drikkevandet gav Halvdelen af Mandskabet Diarhoe (ligesom Falstaff drikker jeg af Princip aldrig Vand) og de ombord smuglede Cigarer (18 Franc for 100) gav Resten Obstipation. –
Hertil kommer en Hærskare af Rotter, som vi føre en vild Jagt paa. – En Dag havde 3 velnærede redt sig et Leje af Vat i Dokterrummet. Styrmanden bevæbnet med en Støvleknægt og jeg med en Tandtang styrter os over dem. Støvleknægten ryger gjennem Luften og rammer mig, saa jeg med et Kladsk sætter mig ned paa Gulvet mellem en Sexpægleflaske med raa Karbolsyre og en Flaske Lampesprit, der begge spredte deres Indhold over Gulvet. – Rotterne ryger ud paa Dækket, stærkt forfulgt af Kokken, der sender en Daase Konserves (lækker Hummer) efter dem. – Styrmanden dratter om paa Gulvet i Latterkrampe og maatte have Kamferdraaber, og en tililende ung Englænderinde fik et Nerveanfald. – Men der var ingen Tab af Menneske- eller Rotteliv. –
De øvrige uoplevede ægyptiske Landeplager drømmer jeg om hver Nat og vaagner i Reglen ved at en Kakkellak kilder min Næse. – Kaptainen har været saa fornuftig at lægge et Stykke Spegepølse paa sit Hovedgjærde om Natten for at Rotterne kan have noget at vælge imellem og ikke altid gjøre ham til Objekt.

“Ægypten”
Foto: skibslægens fotosamling fra togtet.

1ste Maskinmester er den eneste, der ikke har sét Dyrene, og han har opkastet den lave Mistanke, at der er slet ingen Rotter, men at det Hele er en begyndende Delerium tremens; hvilket vi naturligvis har tilbagevist med Foragt. – 

Skibslægen oplyser om pest, og der er rotter om bord. Han nævner ingen bekymring for en sammenhæng og derved ængstelse for de firbenede ubudne gæster. Igennem tiderne har der været en del fokus på rotters forbindelse til pest, og i 1894 opdagede lægen, Alexander Yersin, pestbakterien (Yersinia Pestis) hos både syge rotter og mennesker i Asien. Senere fandt man ud af, at bakterien kunne overføres fra rotter til mennesker via lopper, der levede på rotterne. Nu ved man, at andre gnavere, som murmeldyr og præriehunde, også kan være værter for Yersinia Pestis, der kan spredes via lopper til mennesker.
Man kan få byldepest (84 % af pesttilfælde i vore dage) af disse loppebid. ¼ af dem, der får byldepest udvikler blodforgiftning (13 % af pesttilfældene), men man kan også få blodforgiftning uden byldepest først. Lungepest (3 % af pesttilfældene) smitter ved inhalation, eller opstår som følge af blodforgiftning. Det er lungepesten, hvor det er relevant med total isolation af patienten. (1)


Reference:
(1) Statens Seruminstitut.