Sus Foldager Franskmændene mishandler de indfødte, mens varmen får skibslægen til at ligge brak i sin “Longchair”, og matroserne sveder, så man ikke behøver at spule dæk. Skibslægen kigger langt efter junglen, da de afsejler fra Saigon.
22.
Skibslæge Arne Faber har i maj 1901 skrevet i sin dagbog om, hvordan det er at være i Saigon (hovedstaden i Sydvietnam, nuværende Ho Chi Minh City). De franske koloniherrer føler sig rigtig ovenpå og nedværdiger og sparker til de indfødte, som heller ikke får hvil i middagsheden. For at forsøde tilværelsen tygger de indfødte betel. Hertil bruges betelpeberplantens blade, der foldes om en betelnød, samt lidt brændt kalk og evt. “gambir”, som er en harpiksagtig ekstrakt af en lian. Beteltygning giver en fornemmelse af velbehag og virker stimulerende; samtidig farves mundhule, svælg og spyt kraftigt rødt. Den opkvikkende virkning tilskrives arekolin og andre alkaloider (1).
Skibslægen har heller intet imod at blive vartet op i den bagende varme, og han har bevaret humoren – også den sorte:
Foto: Skibslægens samling fra togtet.
Saigon er, som I maaske ved en fuldstændig fransk By med fransk Garnison. – De indfødte ere Amamaner, Mongoler, og staar vist i de fleste Henseender ret lavt; i alt fald ere de ret foragtede af Franskmændene; de maa ikke kjøre paa 1ste Klasse i Jernbanen og Dampsporvogne, de sparkes til naar de ikke gaar af Vejen, og faar Klø ved den mindste Foranledning. – Deres Paaklædning er et Bælte om Livet og Straahat, undertiden har de Sivsko paa Fødderne, saa der mangler kun Frimærket paa Navlen for at Paaklædningen skal være efter Recepten. Alle sammen tygge Betel (fra Arekanødden) saa de gaa rundt med mørkerøde Tænder, som de holde meget af at vise, naar de taler; men deres Hud har en pragtfuld brun Farve, som man kan misunde dem hernede i Varmen, hvor den beskytter godt mod Sol og Mosqitos. –
Ja! Varmen! Hvor kan den være dejlig og hvor kan den være fortvivlende. – Her i Saigon og Amam leves Livet om Morgenen og om Aftenen: fra 11 til 3 midt paa Dagen lukkes alle Forretninger og alt Liv standser: Folk trække sig tilbage til Pergolaen og Verandaen og nyde deres Whisky eller Absint overladende Gaderne og Solen til de Indfødte; men ved Femtiden lever Folk op; lette smaa Equipager rulle gjennem Gaderne, Careerne ere fulde og først Klk 12-1 gaar Saigon til Ro. – Aarets Middeltemperatur er 30,8 °C = 24½ °Reamur, saa den kan jo være lige slem nok naar ”Monsunen” ikke blæser. – For os der ikke er vant til det, svarer det nærmest til romersk Bad; jeg personlig taaler det fortræffeligt, naar man blot ikke bliver saa nederdrægtig magelig deraf. – Jeg ligger i min ”longchair og 2 Alen fra mig er der en elektrisk Knap, som betyder det samme som en Soda og Whisky; men sé om man kan naa den Knap. – Ens Raisonnement er meget simpelt Rejser man sig og trykker paa Knappen, sveder man mindst en Liter; – Sodavanden indeholder kun en halv Liter – ergo kan det ikke betale sig. – Heldigvis kommer Kineserboy’en i det samme forbi, man løfter det ene Øjelaag 1½ Centimeter, hvilket betyder Soda det andet Øjelaag 1 Centimeter, hvilket betyder en Manillacigar – og saa hviler man sig en Timestid ovenpaa den Anstrengelse. – Men har I virkeligt sét et Menneske svede – saadan for Alvor. – Hernede i Varmen spuler man overhovedet ikke Dækket, for Matroserne sveder saa stærkt, at man kan spare sig det Arbejde – og Kul til Maskinerne sparer man ogsaa; Kineserfyrbøderne puttes blot ind i Kjedlerne, saa dampsveder de – og saa gaar Maskinerne. –
Mens vi er ved det! Hernede i Cochichina er Rejerne saa store, at vi maa Flække dem og spise dem som Hummer – og det er sandt!
Foto: Skibslægens samling fra togtet.
Skibslægen tog en dag med toget til en lille kineserby, Cholon, hvor der blev holdt en stor ”dragefest”. Her ser han et stort optog, der er meget rigt udsmykket med guld og silke i alle regnbuens farver. Der er en masse kinesere, der skriger, råber og spiller musik med piber, fløjter, trommer, bliklåg, tomme tønder, gongonger og klaptræer. Luften fyldes af røgen og spektaklet fra tusinde og atter tusinde af røde kinesiske pistoler, der røg om ørerne på skibslægen. Han fortrækker ind i en pagode og ser på kunst i stedet. Der er skulpturer, malerier og billedskærerarbejder, som forekommer ham: ”så meget des mere mærkværdige, som man kun har seet Kina og Kinerserne paa Overfladen”.
Skibslægen når ikke at se alt det, han gerne vil, i Saigon. Inden de lægger fra, når han dog at få gennet kryb ud af sit kammer. Det har en størrelse, så det må benytte landgangstrappen, Derefter kan han stå og sende længselsfulde blikke mod junglekrattet, der kun er 19 meter fra dem, mens de sejler ned ad Mekongfloden fra Saigon:
Otte Dage i alt laa vi i Saigon og ønskede Opholdet mindst 8 Dage længere. – Jeg kastede et længselsfuldt Blik ind i Tigrenes og Slangernes Paradis – Junglekrattet, kun 30 Alen fra os, – jagede en modbydelig stor fed Fugleædderkop (1½ Tomme) ud af mit kammer og ned af Landgangstrappen – og afsted sejlede vi sydpaa mod Singapore, hvor vi skal fuldstændiggjøre vor Last med Cobra. –
Reference:
(1) Den Store Danske, Gyldendal.
