Sus Foldager Læs hvordan skibslægen beskriver sine medmennesker og overvej, hvilket menneskesyn, der mon herskede i 1901. “Manchuria” er på vej mod Shanghai og sejler op igennem Yangtze floden, hvor den skal manøvrere udenom en vrimmel af skibe.
18.
Måske er det blevet til en sport for skibslæge Arne Faber at sammenligne de forskellige folkeslag med hinanden for at gøre sig betragtninger om, hvilke der er bedst. Skibslægen var ellers lettet over at slippe væk fra Rusland, men Japan er ikke mindre bureaukratisk at sejle til. På togtets 107. dag, hvor damperen ”Manchuria” forlader Japan, skriver han i sin dagbog:
The Bund er stadig den mest berømte gade og strandpromenade i Shanghai.
____________________ 18-4-1901
En dom om Japan og Japaneserne har jeg ikke, dertil var Opholdet for kort, jeg anfører kun den Dom jeg saa godt som enstemmig har hørt af Alle her i Østen, baade Russere og Englændere, Tyske og Danske: Af de to Folk Kinesere og Japanere holde vi absolut på de første; de ere de intelligenteste, de mest omgængelige og dem med de fleste Fremtidsmuligheder; på mig personlig har Kineserne gjort et langt mere tiltalende Indtryk end disse små Barbersvendelignende Japanesere med de abeagtige Bevægelser – og Handlinger. –
Det japanesiske Toldsystem er om muligt endnu værre end Russernes – og falder man på at fotografere en Mudderpram, bliver ens Fotografiapparat øjeblikkelig confiskeret. –
I morgen 19/4 vente vi at være i Schanghai (8 Dage) derfra gaar Skibet til Hongkong og muligen Saigon. Sidste Brev afsendt fra Japan. Hils Alle. Godt Helbred!
Det har nok været almindeligt på den tid, at betragte andre folkeslag som mindreværdige. Arne Fabers søn har i et notat dateret d. 29. oktober 1985 beskrevet sin far som “udpræget radikal af overbevisning, nært knyttet til brødrene Brandes og Hørups linie”. Det vil sige, at skibslægen var med til at ønske et socialt program og nye rammer for menneskers liv i frihed og lighed. Måske gav ønskerne om lighed sig bare ikke til udtryk i form af et respektfuldt syn på helt andre folkeslag, eller også forandrede han sig måske med tiden.
Foto: Skibslægens samling fra togtet.
På togtets 108. dag beskriver skibslægen deres sejlads op gennem Yangtze River. De er omtrent på 32. breddegrad. Vejret er tåget, og de vidste egentlig ikke, hvor de var, men vandet bliver pludselig stærkt gulligt-grumset. De sejler mellem et utal af små og store klippeøer, da Kinakysten åbner sig som et mægtigt stort lavland. Gennem bifloden Woosung, der nu hedder Huangpu, glider skibet ind imellem små flade græsbevoksede øer, der kun hæver sig 1 fod, dvs. 30 cm, over vandoverfladen. Nogen af de fartøjer, de passerer, skal der kippes flag for, d.v.s. flaget hales halvt ned og op igen, som en høflig og ærbødig hilsen. Han skriver videre:
Foto: Skibslægens fotosamling fra togtet.
Foto: Skibslægens fotosamling fra togtet.
17de Brev Schanghai April 1901.
…- Den rivende Strøm og de Masser af Grunde og – under Højvande – skjulte Øer, gjør at Sejladsen er ret farlig. – Dertil kommer den Vrimmel af Skibe, der er næsten overvældende. Samtlige europaiske Nationer ere representerede ved store pragtfulde Krigsskibe, som ”Manchuria” paa sin Fart stadig kipper Flag for. – Dér kommer en stor Flotille sejlende af de mærkelige kinesiske Fiskerbaade med Sejlene udspændte over et Træmmeværk af Træ; har store Lægtere med Rælingen lige i Vandskorpen og lastet med 2-300 Kineserkulier, der ved deres Ligegyldighed for Strøm og Sejlregler engang imellem gaa nedenom og hjem. – Der ligger endel af den kinesiske Flaade opankret – gammeldags Træskonnerter fra det forrige Aarhundrede og store paamalede Øjne, i gult og rødt paa Skibsboven. – Store Fragtdampere og Koffardiskibe krydse Floden i alle Retninger og en Vrimmel af Sampaner med den vrikkende Aare agter gjør, at man uafbrudt maa tude i Fløjten for at faa dem til at flytte sig.
Og saa naaede vi da ”Schanghai” – ”Østens-Paris” – Med en enorm Udstrækning ligger den udbredt langs Woosung floden og dennes sidegrene. – 800.000 Kinesere og – 8000 Europæere.
