Sus Foldager Temperaturen er høj i det Indiske Ocean, og skibslægen har sine problemer. Kakerlakkerne er sultne og videbegærlige, og det varme vand egner sig ikke til fotofremkaldelse. Læs næste afsnit i føljetonen om, hvordan det var at være skibslæge om bord på et handelsskib.
12.
Efter et kort ophold afsejler ”Manchuria” med skibslægen Arne Faber om bord igen fra Port Said og kommer igennem Suezkanalen for nu at befinde sig på ”Det Indiske Ocean”. Skibslægen har fotograferet en del, men har problemer med fremkaldelsen i det varme klima, hvor vandet om bord er 26 grader C. Han skriver i dagbogen:
Jeg fotograferede en Del i Port Said, og har været ret heldig med Billederne, men har gjort sørgelige Erfaringer med Hensyn til Fremkaldelsen, paa G. af. Varmen, der for Vandets Vedkommende beløber sig til c. 21 gr. R, opløses Hinden, ikke alene paa Pladen, men ogsaa paa Papiret. – Nu arbejder jeg med Isvand, og jeg tænker mine Resultater vil blive bedre.
Og det er virkelig varmt! 30 grader C i gennemsnit i løbet af dagen. Ud over at varmen skaber problemer med at få gode fotos, så er der også bud efter billederne på anden vis. Skibslægen fik ret i sine forudsigelser om, at kakerlakkerne ville komme til hans kahyt igen. Men måske kan det ende med, at man kan kommunikere med krybet – på engelsk. Skibslægen skriver:
6-3-1901
Det passer. Temperaturen er nu gjennemsnitlig 24 gr Reamur i Døgnet. Kakkelakkerne ere nu i Færd med at fortære mine Fotografier, Æggehvidepladen paa Papiret, og sluge mine Bøger. Jeg tænker det er af Videbegjærlighed, de ere allerede halvt igjennem 100 Timer i Engelsk.
I ”Lægebog for Søfarende” 1892 (1) nævnes der intet om skadedyr f.eks. i forbindelse med kapitlet: ”Sømandsstanden og de skadelige Indflydelser, den er udsat for om bord”. De eneste dyr, man beskriver bekæmpelsen af, er dem på kroppen: fnat og utøj.
Kakerlakker kan visse steder være smittebærere af f.eks. salmonellabakterier, og de kan spise af fødevarer og forurene med deres ekskrementer. Man kan udvikle allergi overfor dem. Kakerlakker er gode til at rydde op, da de er altædende. Et væsentligt aspekt i bekæmpelsen af kakerlakker er at gøre livsbetingelserne så dårlige for dem som muligt. Kakerlakker har behov for vand, for megen varme, for vegetabilsk føde og for revner og mindre hulrum til at gemme sig i (2). Alt sammen noget, der findes i rigelige mængder på ”Manchuria”. Så man forstår, at kampen for udryddelse var tabt.
Varmen er der heller ikke meget at gøre ved her på togtets 75. dag. Besætningen lider under den, men nøgenbadning og afslapning på dækket er en yndet sport – i hvert fald for officerer, som skibslægen beskriver det:
12. brev marts 1901
Langsomt stiger Varmen 20 gr – 21 gr – 22 gr og 23 Grader viser den i dag den 1ste Marts. – Under 2 Solsejl og paa Skyggesiden – paa 6 gr nordlig Bredde. Ens Levevis er helt forandret. Op om Morgenen Klk 6, splitternøgen ud paa Dækket og lade Saltvandet fra Spuleslangen, ledet af en Matros risle nedad Ryggen paa én, Morgentur i sin ”pyjamas”, Natdragt bestaaende af Trøje og Bukser af broget Flonel, Maaltider (stadig paa dansk) under kølende Tilviften fra elektriske Trumler; Resten af Dagen ligger man paa langs i sin ”longchair” (Kurvestol som en Sofa) med sit Blik flakkende om, snart til en Klippeø snart til en Hval, der dovent sender en Vandstraale 6-8 Alen i Vejret, snart til en Flok Delfiner, der i kaade Spring boltrer sig omkring Skibet, snart til en Flyvefisk der af Vanvare dumper ned paa Dækket, prisgivet Kokkens Skaanselsløshed. – Men vi gaa videre mod Øst og naa op under Ceylons Kyster. – Ceylon! Jordens Paradis, – som det er kaldet. Desværre lukket for os; – Vi maa nøjes med at passere det tæt under Land, se Bjergenes bløde Former, se Palmetræernes pragtfulde Kroner – og forhandle med Fiskerne som i store mængder kommer roende ud for at fiske og handle. – Men videre gaar det, Dagene glide afsted. Ugedage og Dato forsvinde af éns Bevidsthed, og tilbage staar kun Tanken om at vi nærmer os ”Østen”, der trods den kinesiske Krig og Østasiatisk Compagni endnu staar i et Eventyrskær.
Reference:
- Hornemanns Lægebog for søfarende, indeholdende vejledning til en forbedret sundheds- og sygepleje i handelsskibe, Autoriseret af Indenrigsministeriet til Brug for Skibe paa længere Rejser. Syvende oplag, gennemset og til dels omarbejdet, af H.A. Breuning-Storm, Dr. Med., Overlæge i Søværnet. København, Forlagt af V. Pio’s Boghandel. 1892.
- Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet, http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/tyskkak.htm
