Skibslægens togt til Kina 1900-1901 (10)

Det nationale sammenhold fejres for fuld udblæsning, da “Manchuria” møder en anden dansk damper. Skibslægen møder en russisk læge, der interesserer sig meget for det danske “Finsenske lysinstitut”, hvor hudtuberkulose behandles effektivt.

10.

Skibslægen Arne Faber er om bord på damperen ”Manchuria”, da den anløber havnen i Odessa d. 3. februar 1901. En overraskelse venter dem, idet de møder skibet “Korea” fra Danmark. Ligesom “Manchuria” er det også ejet af “Det Russisk Østasiatiske Kompagni”.

Skibslægen møder en lægekollega og bliver fascineret af den maritime kultur, og gør sig tanker om, hvad det lange fravær fra hjemstavnen har af betydning for sømændene: 

…En overraskelse mødte os i Havnen, idet vi fandt en af ”vore egne” Baade liggende der – ”Korea” med Kaptain Berendtsen som Styrende og en af mine Kammerater Aage Holm som Skibslæge. – Skibene kom til at ligge ved Siden af hinanden (Side om Side) saa vi dannede jo snart en stor Familie. Rørende er det at se søfolk af samme Nationalitet støde sammen i en fremmed Havn – og navnlig her i Rusland, hvor man føler sig saa lidet hjemme. To af Officererne havde, skønt Bandomsvenner ikke set hinanden i 20 Aar, idet de har rejst paa hver sin Verdensdel. – selvfølgelig maatte der laves stor Fest i den anledning. – Og hvem der ikke vare Venner, bleve venner – udelukkende paa Konto af det fælles Flag. De kaldte hinanden ved Kælenavne i Sprogets saftigste Udtryk. – Et ustandseligt Væld af Taler for ”Dannebrog” og ”gamle Danmark” flød ud af dem samtidig med at et ustandseligt Væld af Whisky flød ind. En Strøm af ”sandfærdige ”Sømandshistorier” illustrerede af saftige Haandbevægelser; en Sømandsjargon, hvis Mening man kun halvt forstaar. – En elskværdig ”Talen rent ud af Posen”. En prisværdig Lyst til at blæse hele Verden et Stykke. Alt visende hvorledes en Stand præges i hele sin Tænkemaade og Levesæt gennem de Forholde, der til daglig omgiver dem.

På togtets dag 53, forlader ”Manchuria” med besætning Europa og sejler ind i Asien. Skibslægen har sin egen måde at give Rusland sin afskedssalut på: 

9de brev ”Manchuria” Odessa. 7-2-1901
 
I morgen – Den 26 Januar efter russisk Tidsregning, forlade vi Odessa og sige dermed Farvel til Europa, men fremfor alt til det af alle ”humanes guder” forladte Rusland med dets 50% Embedsmænd, dets utallige, omsvøbs departementer, med dets hærskarer af bestikkelige, uappetitlige toldembedsmænd, med dets vrimmel af kofteklædte soldater, gendarmer og betjente. Skade, jeg ikke er truffet på de dygtige, energisk – jeg ved at de findes; – og endda i ikke saa ringe Antal.” 

På togtets dag 58 skriver skibslægen i sin dagbog, at han har mødt en russisk læge, der er meget interesseret i lysbehandlingen på Finseninstituttet i København, da instituttets behandlingsmetoder har spredt sig ud i Rusland. Den russiske læge har selv lungetuberkulose, ”Brystsyge”:

10de Brev Dardanellerne 11-2-1901.
 
Vi kom da saa afsted fra Odessa efter en uhyre Mængde Vrøvl med samtlige Autoriteter. – Jeg talte for resten med en russisk Læge han fortalte at der nu var oprettet ”Finsenske Lysinstitutter” i St. Petersborg Moskwa og et Sted her ved Sortehavet; Lægen var stærkt interesseret i det Hele, og var glad ved at tale med En der havde været ansat derude paa Instituttet. – Lægen havde for øvrigt selv Brystsyge, og havde nedsat sig i Kaukasus paa Grund af dette sunde Klima. –” 

Nobelprismodtageren Niels Ryberg Finsen (1860-1904), forskede i lysets indvirkning på organismen og mulighederne for at bruge lys i behandlingen af forskellige sygdomme. Allerede i 1893 blev Finsen kendt i Danmark på en afhandling om rødt lys og dets gunstige virkning på koppesygdommen. To år senere fik Finsen sit store gennembrud også internationalt, idet han indførte den revolutionerende kulbuelysbehandling (Finsenterapi) af tuberkulose i huden. Året efter oprettede man et lysinstitut, det senere Finseninstitut, i København. I 1898 blev han titulær professor.(1)
 

 Reference:
(1) Den Store Danske, Gyldendal.