Nanna Gerdes Sporene er tydelige.
Knogler med porøse overflader.
Knogler med deformitet.
Knogler med manglende partier.
Knogler med frakturer.
Knogler med tab af substans.
Knogler med forsnævring.
Knogler med fortykkelser.
Monteret på sortlakerede runde podier, flade sortbejdsede træplader eller firkantede ædeltræspodier forsynet med etikette, skildrer de alle forskellige sygdomme. De skildrer også sygdommenes udvikling og forandring i forskellige stadier, endda sygdomme, som ikke ses mere, eller kun optræder i samme udviklingsstadie, som tidligere, netop som følge af den medicinske behandlings udvikling.
Disse unikke knoglepræparater, de såkaldte humane tørre præparater, er en del af samlingen af patologiske præparater fra Universitetets Patologisk-Anatomisk Institut (UPAI). De er hovedsageligt fremstillet i perioden 1900 – 1930 til forsknings- og undervisningsmæssige formål. Samlingen, som omfatter ca. 280 våde og ca. 600 tørre humane præparater, blev doneret til Medicinsk Museion i 1989 gennem professor emeritus Torben Schiødt, tidligere gæstekurator på Medicinsk Museion.
I forbindelse med Medicinsk Museions kommende udstilling: Under huden, hvor dele af tør – præparatsamlingen skal indgå, men også af bevaringsmæssige årsager, bliver der nu taget hånd om de ca. 600 tørrepræparater.
I de sidste par måneder har konservator Annika Normann og jeg løbende haft disse unikke knogler mellem hænderne. De er blevet registreret, dokumenteret, renset, stabiliseret og anbragt under optimale opbevaringsforhold forud for en endelig fotodokumentation, samt nedpakning og placering i magasin og udstilling.
Dårlige opbevaringsforhold har desværre sat sine spor på præparaterne, hvilket har betydet et krævende rensnings- og stabiliseringsarbejde for os konservatorer. Spindelvæv, smuds, støv og endda skimmel ligger som et lag på deres overflade. Alle faktorer er nedbrydende for præparaterne, hvilket ikke er optimalt bevaringsmæssigt.
Vores materialer og redskaber for hindring af nedbrydningen er demineraliseret vand, 96% denatureret ethanol (sprit), methylcelllulose (rent hvedeklister) opløst i demineraliseret vand, Paraloid B72 (Specielt konsolideringsmiddel) opløst i acetone, pensler med forskellige hård- og blødhedsgrader, metalstænger og træpinde i forskellige længder og tykkelser, pincetter, samt hjemmelavede vatpinde.
Vi foretager en henholdsvis tør- og vådrensning, samt stabilisering af tørpræraternes overflade, afhængigt af materialet og dets tilstand. Vi er opmærksomme på, at sortbejdsede træplader ikke tåler vådrensning, da det danner skjolder på overfladen, hvilket vil være en æstetisk forværring. Her anvender vi tør-rensning med pensler, luft eller vatpinde. Porøse knogleoverflader tåler ikke rensning med hård pensel, da det knækker og ødelægger overfladestrukturen. Her puster vi smudset væk, bruger blød pensel eller renser nænsomt med fugtet vatpind afhængigt af overfladen og dens tilstand. Sprøde og møre etiketter knækker nemt, hvorfor de ikke tåler rensning med en særlig viskelæderlignende svamp. Her renser vi med blød pensel, vatpind eller luft. Knogler med ligamenter tåler ikke altid vådrensning, da det vil opløses eller blive geleagtig alt efter nedbrydningsgraden.
Ofte kan vi se og vurdere, hvis tørpræparaterne ikke tåler en behandling, f.eks. vådrensning. I stedet tørrenser vi med pensler. Nogle gange prøver vi os frem, men med meget let fugtet vatpind på et lille usynligt område. Alle de rensnings- og stabiliseringsindgreb vi foretager på tørpræparaterne, gør vi med tanke på, at der skal være en balance mellem renhed, præparaternes historie og deres brug, i særdeleshed med hensyn til deres tilstand og den bedst mulige hindring af nedbrydningsprocessen ved det pågældende tørpræparat.
Arbejdet med udstillingen: Under huden, kan følges på Medicinsk Museions webside, samt på min twitterkonto, hvor jeg jævnlig tweeter om arbejdet eller på min storifykonto.
