Pandemier som underholdning

Nu har vi jo haft adskillige indlæg om pandemier her over de sidste par måneder, så jeg tænkte at det var på tide vi fik et kig på den lysere side af sagen også. Det kan måske lyde spøjst, men der er faktisk nogle der har følt sig inspirerede af verdenssituationen til at udvikle et ganske morsomt internetspil, der simpelthen hedder Pandemic 2. Spillet går i al sin enkelthed ud på, at man skal udvikle en sygdom der skal udslette menneskeheden -altså det diametralt modsatte af de spil Thomas og Adam tidligere har skrevet om her. Det kan synes noget morbidt, men hvis man ikke har noget imod lidt sort humor er det faktisk ganske underholdende.
Man starter et spil ved at navngive sin sygdom. Derefter vælger man om det skal være en virus, bakterie eller parasit (hver med forskellige fordele og ulemper) og så går spillet ellers i gang.

Selve spillet består faktisk i at sidde og vente på at ens sygdom bliver spredt -noget man ikke som sådan har nogen direkte indflydelse på. Det hele foregår nemlig på et lille verdenskort, hvor man så ser små skibe og fly drøne frem og tilbage imellem forskellige verdensdele, “forhåbentligt” medbringende en passager med ens sygdom. Istedet gælder det om at bruge nogle “evolution points” (som man får flere af jo flere smittede der er og jo mere tid der går) til at gøre ens sygdom f.eks. luftbåren eller få den til at smitte via insektbid eller skadedyr – og så ellers udvikle den henad vejen til at blive mere smittefarlig, mere resistent, mere dødelig og så videre.

Ulykkeligvis er tilværelsen som sygdom dog ingen dans på roser. For det første kan de forskellige regioner i verden finde på at lukke ned for deres grænser, havne og lufthavne, ligesom de kan tage forskellige forholdsregler som at dele vand på flasker ud, hvis der tale om en vandbåren sygdom eller forsøge at udrydde de skadedyr eller insekter der spreder smitten. Skoler og offentlig transport kan også blive lukket ned for at forhindre smitte. Sidst, men ikke mindst, kan det internationale samfund begynde at arbejde sammen om at udvikle en vaccine imod ens sygdom, hvis den får nok opmærksomhed -og så er det pludselig ikke sjovt at være en virus længere.

Alt dette er simuleret ved at man, når man bruger sine føromtalte “evolution points” til at købe flere symptomer osv til sin sygdom, påvirker tre grundlæggende egenskaber for sin sygdom. Der er tale om Dødelighed (Lethality), Smittefare (Infectivity) og Synlighed (Visibility), hvor de to første er alle de ting man gerne vil have i sin sygdom (altså med ens bagvendte mål om at udslette menneskeheden i mente) men også giver sig udslag i sygdommens synlighed. Og når først ens sygdom for alvor bliver opdaget, så tager både panikken og lægerne fat.

Der er måske ikke tale om det mest realistiske spil i verden (for eksempel vil de fleste spillere hurtigt begynde at rive sig i hårene over at det er muligt for en region simpelthen at afskære al kontakt til omverdenen og derved fuldstændig undgå smitte), ligesom nogle nok vil finde det lovligt makabert -og der er vel på sin vis også tale om det ultimative inden for computervold, for det bliver vel ikke meget værre end at udslette menneskeheden? Ikke desto mindre synes jeg nu det er et vældigt morsomt spil, der faktisk trækker på nogle rigtige principper omkring sygdomme og hvordan de spredes.
Derudover synes jeg også det er uhyre interessant hvad det er for nogle mekanismer der får mennesker til at gøre det vi oplever som truende til underholdning og faktisk identificere os med det. Men det må vist blive én for psykologerne. Under alle omstændigheder kan man jo prøve spillet hvis man har lidt tid at slå ihjel, da det er gratis og (forholdsvis) let at gå til. Men pas på -det er smittefarligt!