På sporet af Dioscorides

Lægen Dioscorídes fra Anazarbos i Kilikien (i Lilleasien) ved vi meget lidt om, men hans bøger blev flittigt brugt som standardværket om lægemidler i over 1500 år. Man citerer dem med den latinske titel de materia medica af Pedacius Dioscorides, selv om han var græker og skrev på kilikisk græsk. Han levede i 1.årh.e.Kr. – lidt før Plinius den ældre som siges at have brugt ham uden at nævne ham. Som læge skrev han for læger og udkonkurrerede derved Theophrast fra 4.årh.f.Kr. i plantekundskab, idet denne var mere teoretisk interesseret. Araberne fik tidligt øje for ham, tilføjede flere planter til hans udvalg og tog ham i den grad til sig at det især var gennem dem han var kendt i middelalderen. Med renæssancens interesse for at gå tilbage til de græske kilder og nyoversætte dem kom der et væld af trykte udgivelser af Dioscorides.
Det Kongelige Bibliotek ejer de fleste af dem takket være donationer fra bogelskere, og det er en udsøgt fornøjelse at få lov til at se disse fine, gamle bøger, nogle af dem meget sjældne og kostbare, f.eks. førsteudgaven på græsk fra Venedig hos bogtrykkeren Aldus Manutius. Den er fra 1499, d.v.s et år før 1500, med romertal skrevet MID. (M = mille, I = 1 år før og D = 500). Bøger trykt før 1500 kaldes incunabler (vuggetryk). Den er doneret af Aug. Chr. Jurisch og har mange tilskrifter. Det gør ikke noget, når bare de er gamle. KB har hele to stk. af den næstældste Dioscoridesudgave på græsk fra samme fornemme bogtrykkerhus i 1518. Der er ofte latinske breve trykt med i udgaverne, det kan være hyldest til en fyrste eller oplysninger til læserne. Her får vi f.eks. at vide at lægen Hier. Roscius i Padua som har tilrettelagt teksten, har haft glæde af at benytte et Dioscorideshåndskrift som tilhørte Leoniceno fra Ferrara. Derved har han haft mulighed for at føre teksten mere sikkert tilbage til den tabte original.
I Basel fandtes også fornemme bogtrykkerhuse, og i 1529 kom hos Bebelius en græsk udgave bearbejdet af Janus Cornarius. Den danske ejer skriver sig Chr. Torndallinus. Samme år kom den første udgave med teksten på både græsk og latin i Køln. Den er interessant ved også at indeholde Ermolao Barbaros 5 bøger kritiske kommentarer til Dioscorides, kaldet Corollaria, udgivet efter Barbaros død af Giovanni Battista Egnazio. Allerede i 1478 blev den første latinske oversættelse fra en revideret græsk tekst udgivet i Colle, men den mest udbredte oversættelse skyldes lægen Jan Ruelle, trykt i Paris i 1516 i et lille handy format. Den blev med årene genoptrykt hos alle de store forlag og blev brugt i den græsk-latinske Pariserudgave fra 1549 ved Jac. Goupyl. Den dannede også grundlag for Matthiolis oversættelse til italiensk i 1544 og hans kommenterede udgave på latin fra Venedig 1554 som igen er udgangspunktet for Andres de Lagunas oversættelse og kommentarer på spansk fra 1555. Kommentarer af Valerius Cordus med titlen Annotationes blev efter dennes død udgivet af Conrad Gesner i Strassburg 1561. Endelig blev tekst, oversættelse til latin og kommentarer forbedret endnu en gang i 1598 af lægen Janus Antonius Saracenus fra Lyon. Udgaven er trykt i Frankfurt med meget smukke bogstaver.
De her nævnte trykte udgaver er de vigtigste fra 1500-tallet, og de tegner billedet af stor aktivitet og kommunikation mellem forskere i mange lande båret af det latinske fællessprog. De omtalte bøger har jeg set på KB, men til at udvælge dem har jeg haft god brug af Handbuch der Bücherkunde für die ältere Medicin af Ludwig Choulant, Leipzig 1841. En engelsk oversættelse af de materia medica ligger på nettet.
Den allersmukkeste og sjældneste Dioscoridesbog er imidlertid ikke en trykt udgave, men et pergamenthåndskrift som helt sensationelt er bevaret i fin stand fra det 6.årh. hvor det blev givet som gave til en byzantinsk prinsesse, Anicia Juliana. Forfatterens navn staves her Pedanios Dioskurides. Det indeholder 383 helsides smukke planteillustrationer med tydelige rødder, ordnet i alfabetisk rækkefølge (dog kun efter første bogstav). En senere ejer har tilføjet de arabiske navne ud for planterne. Det opbevares på Nationalbiblioteket i Wien og kaldes derfor Codex Vindobonensis Medicus Graecus 1 under hvilken betegnelse det kan findes på internettet.
KB ejer facsimileudgaven fra 1970 og derudover et sjældent manuskript som har en vis lighed med det byzantinske værk. Det er fra ca.1300 med meget farverige og festlige illustrationer og med ledsagende tekst på fransk og latin (Thott 190).