Nanna Gerdes I blogposten: ”Det usynlige arbejde”: Genstandsmonteringer i udstillinger, præsenterede jeg også spørgsmål, der bliver stillet, når genstande, der skal gøres klar til udstilling, har en montering i forvejen.
[flickr id=”6818349616″ thumbnail=”medium” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”right”]Dette oplevede jeg under opsætningen af Medicinsk Museions udstilling om anatomiundervisningen med fokus på en række anatomiske modeller, der havde det formål at imitere menneskekroppens anatomi så nøjagtigt som muligt. Disse modeller blev i særdeleshed anvendt, når der var mangel på lig.
I denne forbindelse kom en smuk velgennemarbejdet hjertemodel fra det 18. årh. forbi mit bord på konservatorværkstedet. Hjertemodellen er konstrueret af bemalet gips på en drejet sortmalet sokkel. Den er en af de mange modeller fra Medicinsk Museions modelsamling, hvor mange stammer fra den danske kirurgis fader: kirurgen Simon Crüger. Han var en af hovedmændene bag oprettelsen af Theatrum Anatomico-Chirurgicum, der senere blev afløst af Det Kongelige Kirurgiske Akademi, nu Medicinsk Museion. Om hjertemodellen er en del af Crügers samling, foreligger der dog ingen oplysninger om.
Mit første indtryk af hjertemodellen var: ”Wauw, hvor er den fantastisk smuk. Så velgennemarbejdet helt ned til den mindste detalje, både hvad angår imitation og materialevalg”. Min begejstring blev hurtigt afløst af undren, da mit blik rettede sig mod hjertemodellens podium, hvor soklen var placeret.
Podiet var fremstillet af en simpel tyk kvadratisk hvidmalet spånplade i skæve mål, der gav et helt forkert visuelt helhedsindtryk af den elegante hjertemodel. Problematikken var tydelig her. Der var ingen sammenhæng mellem podiet og den øvrige genstand. Sagt på en anden måde. Podiet var ikke det originale men af nyere dato. Hvad der var sket med det originale podium vides ikke, men sandsynligvis er det gået i stykker.
Podiet præsenterede således et eksempel på konserveringshistorie med udgangspunkt i, at bruge de materialer, der var til rådighed på det pågældende tidspunkt og få det til at matche så godt som muligt til den pågældende udstilling, hvor hjertemodellen kom fra. Det var ikke en speciel historie, der burde bevares for eftertiden. Det var dog vigtigt, at den blev dokumenteret i hjertemodellens konserveringsrapport, idet podiet skulle erstattes med et nyt podie.
Kriterierne for det nye podium var, at det skulle matche hjertemodellen både hvad angår materialevalg, form, mål og farve.For at jeg kunne opnå et design, som ville være acceptabelt for hjertemodellen, undersøgte jeg flere genstande i Medicinsk Museions samlinger, der var tilknyttet deres oprindelige podium med nogenlunde samme datering, som hjertemodellen.
[flickr id=”6975906091″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”none”] [flickr id=”6818329804″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”none”] [flickr id=”6820226168″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”none”]
Et design til et podium til hjertemodellen fik sin form. I og med soklen var af træ, blev podiet også fremstillet i træ. På værkstedet blev der savet, filet, slebet og finpudset, således blev et rundt podium med de rette mål og den rette form skabt. Efter forsøg på et prøvepodium blev der lavet en enkel afrundet profilkant på det nye podium. Soklens drejede buede former kunne nu fuldendes på det runde podium.
[flickr id=”6818372748″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”right”][flickr id=”6818373442″ thumbnail=”small” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”left”]Det næste skridt i processen var, at få det nye podium til at matche i samme sorte farve og glans. Flere forskellige sorte nuancer med forskellige grader af glans blev påført prøvepodiet og sammenlignet med hjertemodellens sorte sokkel, indtil den rette farvenuance var opnået.
Efter endt finish med den valgte sorte farve blev hjertemodellen forenet med podiet. En tap i hjertemodellens sokkel gjorde det muligt at placere soklen direkte i podiets dertil tilpassede hul i midten uden brug af lim. Et lille hul på podiets bagside gør det muligt, at adskille podiet fra resten af hjertemodellen, hvis det skulle blive nødvendigt.
Med det nye podium har hjertemodellen opnået det rette visuelle helhedsindtryk, og selve hjertet vil fange den besøgendes undersøgende blik. Jeg tror næppe, at der bliver rettet et blik på det nye podium. Konservatorens usynlige arbejde.
[flickr id=”6820266306″ thumbnail=”medium” overlay=”true” size=”large” group=”” align=”center”]
