Daniel Her følger Anettes præsentation af sig selv og sit spændende projekt!
Jeg startede som ph.d.-studerende 1. februar 2011 og arbejder på et projekt om hvordan atmosfæren inden for diverse medicinske miljøer opleves – hvordan steder, rum, kroppe, kropsfunktioner, instrumenter og genstande føles, sanses og påvirker os stemningsmæssigt. Med andre ord foretager jeg et fænomenologisk sansestudie af hospitalsmiljøet. Når vi taler om sanseoplevelser, så er det klart, at mennesket erfarer synæstetisk, dvs. samsansende. Alligevel skænker jeg lugtoplevelser en særlig opmærksomhed i projektet. Det gør jeg, fordi olfaktoriske aspekter af menneskers erfaringsverden har været stort set forbigået i forskningssammenhænge hidtil.
Jeg er uddannet cand.scient.soc. på sociologi ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Her har jeg særligt beskæftiget mig med socialfilosofi og fænomenologiske studier af seksualitet. Jeg skrev speciale om forførelse, og folk spørger mig af og til undrende, hvilken forbindelse det så lige har, til hvad jeg laver nu.
Der er, for mig at se, en klar forbindelse mellem seksualitet og atmosfæriske oplevelser af medicinsk kultur. Det handler jo om følelser; om tiltrækning og fascination – eller om frastødelse, gru og væmmelse. Tag nu for eksempel et fænomen som hospitalslugten. Den har fået en nærmest mytisk karakter i folkemunde, og den figurerer i folks beskrivelser af hospitalsophold, som var den karakteristisk og velkendt for enhver. Når der tales om til hospitalslugten, kan det ses, som et dramaturgisk kneb, der giver beretninger fra hospitalsverdenen lidt ekstra krydderi. Hvorfor er det mon sådan? Hvad er det, der gør hospitalslugten så markant, frygtindgydende og fæl? Hvilke lugte tiltrækker og fryder, og hvilke lugte virker frastødende? En sådan diskussion handler jo i bund og grund om aspekter ved forførelsen. Lugtens forførelse. Under hvilke omstændigheder virker lugten af medicinsk kultur forførerisk, legende og tillokkende, og hvornår virker den modsat ækel og afskyelig? Det er meget tænkeligt, at vi er særligt ømfindtlige og sanseligt påvirkelige over lugte, når vi befinder os i eksistentielt udsatte situationer – situationer, som hospitalet huser, tager vare om og hjælper os med.
Der er så mange spørgsmål at tage fat på. Ikke mindst er der mange snifferier at gøre i den kommende tid.
I morgen præsenterer vi monsieur inspecteur Niels Christian Vilstrup-Møller!
