Nobelprismodtagere på Medicinsk Museion

Vi skal tilbage til lige omkring år 1900, hvor Det Kongelige Kirurgiske Akademi var blevet en del af Københavns Universitet som det medicinske fakultet. Dette var stedet, hvor Danmarks læger og kirurger blev uddannet.

I denne tekst vil jeg fokusere på tre modtagere af Nobelprisen, og kaste lys på de mennesker, bygninger, omstændigheder og tilfældigheder, der påvirkede og prægede deres liv og forskning. I det følgende kan du læse om tre enestående personer, der alle havde forbindelser til Medicinsk Museions bygninger: Niels Ryberg Finsen, August Krogh og Niels Bohr.

Niels Ryberg Finsen (1860 – 1904)

Lad os starte med Niels Ryberg Finsen, født på Færøerne, opvokset på Island og i Danmark. Han begyndte sin medicinuddannelse i 1882, i en alder af 22 år.

Finsen var en pioner inden for lysterapi og undersøgte lysets virkning på levende organismer. Han opdagede, at ultraviolet lys kunne dræbe sygdomsfremkaldende bakterier, og han udviklede metoder til at bruge kunstigt lys i medicinsk behandling. Mest berømt blev han for sit arbejde med behandling af hudtuberkulose, en frygtet sygdom på den tid. Finsen blev tildelt Nobelprisen i medicin og fysiologi i 1903 for sin banebrydende forskning i lysets sygdomsforebyggende og helbredende virkning.

Finsen oprettede “Finsens Medicinske Lysinstitut” i 1901, hvor han brugte store linser til at fange solens lys og elektriske kulbuelamper med UV-lys til at behandle patienter. Hans arbejde revolutionerede behandlingen af hudtuberkulose og hjalp tusindvis af mennesker.

Finsen var en ekstraordinær person, der til trods for sin egen sygdom formåede at skabe et aktivt og kreativt forskningsmiljø. Han samarbejdede blandt andet med dygtige læger og ingeniører, og sammen opbyggede de en imponerende organisation, der kunne behandle patienter med hudtuberkulose.

Niels Ryberg Finsens arbejde med lysbehandling blev anerkendt som en praktisk lægevidenskabelig milepæl. Selvom Finsens Nobelpris var omstridt blandt nogle forskere, var hans bidrag til medicinen uomtvistelige.

Finsen opnåede heltestatus, og hans begravelse i Marmorkirken var en storslået begivenhed, der hyldede hans indsats. Hans liv og arbejde har sat et varigt aftryk på medicinsk historie.

August Krogh (1874-1949)

Den næste person, jeg vil fortælle om, er blevet udråbt som Danmarks største fysiolog nogensinde – August Krogh. Krogh var ikke kun en dygtig forsker, men han havde også en bemærkelsesværdig evne til at designe og producere præcist måleudstyr til sine eksperimenter. Det var en af de komponenter, der gjorde ham til noget særligt.

August Krogh blev født og voksede op i Grenå. I 1893 flyttede han fra Jylland til København for at påbegynde medicinstudierne. Krogh ville oprindeligt være zoolog, men efter et par forelæsninger i fysiologi var han overbevist om, at fysiologien skulle være hans felt. Han brugte resten af sit arbejdsliv på at undersøge og forstå hvordan menneskekroppen virker.

Store dele af Kroghs forskning lavede han med sin ægtefælle Marie Krogh. Hun spillede livet igennem en afgørende rolle i hans videnskabelige succes.

August Krogh blev professor i fysiologi og blev kendt for sine forskningsbidrag inden for fysiologi og medicin. Han blev hurtigt anerkendt og rost for sit arbejde og modtog Nobelprisen i medicin i 1920.

Den forskning, som udløste Nobelprisen i 1920, omhandler beskrivelse af hvordan kapillærerne fungerer. Han viste hvordan de mindste blodkar åbnes og lukkes og derved varierer mængden af ilt til i vævet.

Niels Bohr (1885-1962)

Den sidste person, jeg vil nævne, er Niels Bohr, Danmarks måske mest berømte nobelprismodtager. Niels Bohrs tilknytning til stedet her adskiller sig fra de to andres. Finsen og Krogh læste medicin og begyndte deres karrierer som studerende i Auditoriet. Samtidig med at Krogh sad på skolebænken på 1. sal legede barnet Niels Bohr på etagen under. Det gjorde han, fordi hele stueetagen i akademi-bygningen, altså der hvor vi i dag har billetsalg og garderobe, tidligere var indrettet som fornem embedsbolig for professoren. Niels Bohrs far Christian Bohr var professor i fysiologi og familien Bohr boede i akademiets stueetage fra 1882-1911.

Niels Bohr voksede op midt i et hyper intellektuelt miljø, hvor videnskabelige diskussioner, studerende og videnskabsfolk var en del af hverdagen. Han blev selv fysiker og blev kendt for sin model af atomstrukturen, kaldet Bohr-modellen, og hans arbejde på kvantemekanikområdet.

Bohr var dog ikke den eneste fremtrædende videnskabsmand i sin familie. Hans bror Harald Bohr blev matematiker og spillede endda for det danske fodboldlandshold i en periode. Niels og Harald blev kendt som “Brødreparret” på Københavns Universitet, hvor de arbejdede sammen og spillede en afgørende rolle i den videnskabelige verden.

Den lille gård bag bygningen blev brugt som en privat have for Bohr-familien, og her tilbragte Niels og hans søskende tid med at lege og spille fodbold. Dette miljø, præget af videnskab og akademiske samtaler, må have haft stor indflydelse på Niels Bohrs videnskabelige karriere.

Således er Medicinsk Museion stedet, hvor tre bemærkelsesværdige danske nobelpristagere, hver inden for deres eget forskningsområde, har haft forbindelse og indflydelse på husets historie og videnskabelige kultur.

Foto: Venligst udlånt af Niels Bohr Arkivet.