Nature of Man

Det hippokratiske skrift ”Om menneskets natur” findes ikke oversat til dansk, så man må henvise til det under dets engelske titel ”Nature of Man” eller den latinske ”De natura hominis” (mellem venner “Nat. Hom.”).
Det er det eneste af de hippokratiske skrifter man kender forfatteren til, og det er ikke Hippokrates, men hans elev og svigersøn, Polybos (omkring 400 f.Kr.).
Menneskets natur er et interessant og stort emne, men skriftet koncentrerer sig om det som man på den tid især var optaget af at debattere, nemlig kroppens byggesten.
Kunne lægerne ligesom filosofferne komme bag om kroppens synlige bestanddele og reducere mangfoldigheden til et enkelt element, f.eks. luft eller vand, eller til fire elementer: luft, vand, ild, jord (ler) i et eller andet blandingsforhold?
Det var indlysende vigtigt for en læge have den rigtige teori at arbejde ud fra. Samtidig kunne det bidrage til at profilere den hippokratiske lægekunst mellem alle de andre helbredere.
Forfatteren gik imod teorien om et enkelt element og fremsatte i stedet denne teori (Nat. Hom. IV):
”Menneskets krop indeholder blod og slim og gul og sort galde. Dette udgør for mennesket kroppens natur, og det er gennem disse væsker han enten er lidende eller sund. Sund er han, når de forholder sig passende m.h.t. indbyrdes blanding, kraft og mængde og er mest muligt opblandet. Han er syg, når der er for lidt eller for meget af en af dem, eller når den er isoleret i kroppen og ikke blandet med de tre andre.”
I de hippokratiske lægers sygdomsteori taltes der således i begyndelsen ikke om filosofiens fire elementer, men om fire legemsvæsker og deres blanding (væsker hedder på græsk: chymoí, på latin: humores). Denne såkaldte humoralpatologi optræder her for første gang i de hippokratiske skrifter, og det er altså ikke Hippokrates selv, men Polybos som fremsætter den teori som skulle komme til at danne baggrund for den hippokratiske medicin i et par tusinde år, og som senere kombineredes med filosofiens fire elementer.
Der findes i den hippokratiske samling et skrift med titlen ”Chymoí” (”Humores”) hvis forfatter menes at være den samme som forfatteren af ”Epidemierne II, IV og VI (d.v.s. ikke Hippokrates, men en læge fra hans skole).
Desværre er titlen ”Humores” misvisende, idet teksten kun oplyser ganske lidt om  legemsvæsker, og den er holdt i et sprog som giver W.H.S. Jones anledning til i den engelske udgave fra 1931 at tale om ”en villet dunkelhed som i orakelsvar”.