Bente Vinge Pedersen 
Her på Medicinsk Museion udstiller vi adskillige eksempler på det, der på engelsk har den fine betegnelse “human remains” – menneskelige rester. Vi bruger ofte den lidt mere distancerede benævnelse “humane præparater”, der ikke bare fortæller, at det er menneskelige rester, men at de er bevidst forarbejdede med henblik på bevaring for eftertiden, men man kunne jo også kan kalde det døde kroppe eller kropsdele. Når man omgås sådan materiale dagligt, er den etiske dimension om, hvorvidt det er i orden at udstille rester fra afdøde, ikke videre fremtrædende. Som institution har vi allerede etableret en forståelse af, at man godt kan. Men det betyder ikke, at vi ikke gerne vil deltage i en bredere diskussion af museumsetik i relation til, hvordan vi behandler afdøde i museumssammenhæng. Sidste fredag havde den danske afdeling af den internationale museumsorganisation ICOM sat emnet på programmet ved et seminar på Københavns Museum. Vores museumschef Thomas Söderqvist deltog i debatten og sagde bl.a.:
“Der er fokus på døde og levende kroppe alle vegne; fra popkultur, der promoverer Ekstreme make overs til kosmetiske indgreb og organer som reservedele. Offentligheden tager det stille og roligt, så hvorfor har museerne så stort et problem med de døde kroppe?”
Thomas synspunkt er, at den etiske diskussion ofte er en kamufleret politisk diskussion, som man ikke tør tage. Hans synspunkter er refereret i dagens Information i en artikel af journalisten Maria Skov.
PS. For nærmere at uddybe, hvordan vi arbejder med problematikken her på Medicinsk Museion, inviterede Thomas efterfølgende journalisten til at deltage i en tegnesession med vores nyligt ansatte postdoc Lucy Lyons. Det kommer der forhåbentlig også en artikel ud af, og jeg vil vende tilbage til emnet, når den bliver trykt.
