Medicinsk Museions samling af humane præparater – hvordan kan vi bruge dem i dag?

Som nævnt i et tidligere indlæg på bloggen deltog Anders, Nicole og jeg i årets museumsfaglige koordineringsmøde i Fuglsøcenteret fra d. 16.-18. november 2005.
I dette indlæg er der et referat af det indledende møde der var fælles for alle 420 deltagere. I de efterfølgende faglige orienteringsmøder åbnede Nicole og jeg diskussionen i den konserveringsfaglige gruppe med indlæg, der har baggrund i arbejdet med at sikre, at Medicinsk Museions humane præparatsamlinger er i en god bevaringstilstand, så de bl.a. kan anvendes i fremtidige formidlingsprojekter.
Mit indlæg havde titlen ”Humane præparatsamlinger – hvordan kan vi bruge dem i dag?”. Nutidens museumsgæster stiller stadig større krav til oplevelser og til at kunne reflektere over dem. Udstillinger om kroppen, hvor der indgår humant materiale, har trukket i hundredtusindvis, ja millioner til en række udstillinger i forskellige lande. Günther von Hagens plastinationer har været en topscorer på dette område.
Moselig, mumificerede kroppe og skeletter har altid været et godt trækplaster for museerne. I Danmark, som i en række andre Europæiske lande, findes der samlinger af humane præparater, der ikke i samme grad har været eksponeret for offentligheden. Der er tale om våd- og tørpræparater der er fremstillet til undervisning af medicinstuderende og jordemødre. Når de ældre dele af disse samlinger fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på KU ikke længere er aktive, er det bevaringsværdige materiale blevet musealiseret og indgår nu i Medicinsk Museions samlinger. Her opbevares de i lukkede magasiner, mens enkelte finder vej til de offentlige udstillinger. På andre europæiske universitetsmuseer er store mængder præparater udstillet i montre, i en klassisk opstilling på rad og række.
Fremstillingen af anatomiske præparaters historie og deres betydning for den anatomiske, og senere for den patologiske forståelse, blev beskrevet i indlægget, samt hvor materialet til dissektionsøvelser og præparatfremstilling kom fra.
Medicinsk Museions præparater af humant materiale kan opdeles i fire samlinger. Der er tale om en normal anatomisk, en patologisk, en retsmedicinsk og den såkaldte Saxtorphske samling, der består af præparater med relation til fødselshjælpens historie. Samlingernes historie, deres tidligere og nuværende betydning, omfang og tilstand blev kort beskrevet.
Derefter blev spørgsmålet rejst om hvilken betydning og værdi disse samlinger har i dag og om de skal bevares. Samlingerne dokumenterer centrale områder af den sundhedsvidenskabelige udvikling, hvor de har i væsentligt omfang har bidraget til øget viden om og forståelse af sygdomme og deres følger, og til udvikling af effektiv behandling. Præparaterne bliver ofte opfattet med gys og væmmelse, men vil kunne tjene som udgangspunkt for en positiv præsentation af relevante og aktuelle samfundsmæssige og politiske spørgsmål. Det kan om bekæmpelse af sygdomme, f.eks. i form af folkesundhedskampagner – eller mangel på samme, der er en aktuel diskussion i mange u-lande, om den tidligere sterilisationslovgivning, anvendelse af dødsstraf, om tidligere tiders, og nutidens, syn på utilpassede og kriminelle, mennesker med udviklingshæmning, seksuelle minoriteter og de mange spørgsmål som den rivende udvikling indenfor den moderne biomedicin rejser.
Anvendelse af humant materiale i en udstilling rejser en række etiske spørgsmål. von Hagens plastinationer er fremstillet af mennesker der har doneret deres kroppe til formålet. Kan vi sammenligne det med misdannede fostre og præparater af patologiske forandringer, der er fremstillet med det klare formål at tilegne sig ny viden på det medicinske område.
Der findes oplysninger om nogle af præparaterne der vil kunne lede frem til personlige tilhørsforhold. På grund af præparaternes alder vil offentliggørelse af disse oplysninger ikke stride mod loven om personoplysninger i forhold til arkivalsk materiale, men kan den lov finde anvendelse her og vil det i så fald være rimeligt at bruge den?
Vi kan ikke fjerne beskuerens opfattelse af præparaterne som voldsomme, nærgående, væmmelige og påtrængende, men de opleves også som spændende, oplysende og interessante. Vi kan søge for at de indgår i sammenhænge hvor de har en historie at fortælle, hvor de kan give ny viden, og hvor deres markante udsagnkraft kan give en langt mere dybtfølt forståelse af problemstillinger, hvor tekst og fotos alene ikke har samme formidlingsmæssige potentiale.
Så er spørgsmålet hvorfor konserveringsfagligt personale også skal beskæftige med denne slags spørgsmål. Det skal de, efter min mening, af flere grunde. Der skal være et klart formål med at bevare enhver museumsgenstand, som konservatoren i mange tilfælde vil kunne bidrage til at beskrive. Det er vigtigt at have en vis viden om hvad formålet med bevaringen af et genstandsmateriale er, for at kunne planlægge den konserverende behandling så utilsigtede bivirkninger undgås. Det er tilsvarende vigtigt at undgå konserverende indgreb der kan ødelægge muligheden for senere undersøgelser og analyser.
Efter præsentationen var der en livlig debat med mange spørgsmål og kommentarer, som vi kan bruge i det videre arbejde med at sikre samlingerne for fremtiden.
Konferencen fortsatte med en række indlæg af såvel generelle bevaringsproblemstilling som af mere specifikke undersøgelser og indhøstning af nye erfaringer. Mange af disse indlæg har interesse for bevaringsarbejde på Medicinsk Museion. Der var præsentation af et internationalt samarbejde på udvikling af bedre standarder for klimakontrol og –styring på museer, med Nationalmuseet som dansk deltager. Det er et projekt vi blev inviteret til at deltage i. KViCs (Konserveringsfagligt videnscenters) nye informationsportal blev præsenteret, og der blev informeret om Kulturarvstyrelsens (KUAS) forslag til retningslinier for håndtering og bevaring af museumsgenstande. Af særlig interesse var desuden indlæg fra Nationalmuseet, Det kongelige Bibliotek og Statens museum for Kunst om deres erfaringer med at administrere den centrale statslige bevilling til arbejdet med ENB-genstande (genstande af enestående national betydning). Dette arbejde er sat i værk af KUAS og vil få stadig mere betydning for vurdering og prioritering af samlingerne på de danske ABM- institutioner (Arkiv, bibliotek og museer).
Ion