At gøre livet målbart: Santorio Santorio og den tidlige stofskifteforskning

Så blev det tid til at vise de flot svungne og farverige tematekster til vores kommende udstilling The Chemistry of Life frem på opslagstavlen. Det første tema, som er holdt i grønne nuancer, kommer til at handle om den italienske fysiolog Santorio Santorio, der i 1600tallet foretog de første undersøgelser af stofskiftet hos mennesker.
I sit mest berømte forsøg (som det ses på billedet her under) placerede han sig selv i en stor ’vægt-stol’, hvorefter han nøje afmålte alt hvad han selv indtog og udskilte. Under hele processen vejede han sig, og opdagede på den måde, at kroppen mistede noget af sin vægt, selv når den var i hvile og ikke afgav nogen form for ekskreter.Han kaldte dette fænomen ’umærkelig transpiration’ og forklarede det med, at affaldsstoffer blev udskilt gennem små porer i huden.
Man vil kunne se Santorios egne bøger med tegninger af  hans forsøg, i udgaver fra begyndelsen af 1700tallet, på udstillingen.
I 1600-tallet havde man en aristotelisk kropsforståelse, der fokuserede på kroppens essenser og kvaliteter. Alle kvantitative aspekter ved kroppen blev anset for at være irrelevante og tilfældige.
Den holdning gjorde Santorio, og Galileo Galilei som han samarbejdede med, oprør imod under parolen ”Mål det målbare, og gør målbart hvad der endnu ikke er det”. Santorios nye kropsopfattelse var mekanisk: han sammenlignede kroppen med et urværk, hvis funktioner og kvaliteter er styret af matematiske og kvantitative processer, som absolut ikke er tilfældige.
Santorio videreudviklede også Galileis termoskop, der indtil da kun havde kunne måle lufttemperaturen, til også at kunne måle kroppens temperatur.
I stedet for at udstille et moderne termoskop (de originale Galilei-termoskoper findes ikke længere), har vi valgt at udstille arvtageren; kviksølvstermometret. G. D. Fahrenheit udviklede denne termometertype i 1724 som det første væskebaserede termometer, og i samråd med danske Ole Rømer fandt han på at bruge vands frysepunkt og menneskets legemstemperatur som fikspunkter i sin temperaturskala.
Kviksøvstermometret har været i brug helt op til 1994, hvor det i Danmark blev afskaffet, da kviksølv viste sig at være giftigt og skadeligt for miljøet. På Chemistry of Life-udstillingen vil man kunne følge kviksølvtermometrets 270 år lange udvikling gennem en række historiske termometre fra vores samling (se billedet ovenfor).