Bag vores udstillinger ligger tusindvis af genstande gemt væk til bedre tider. En gang i mellem tænker jeg på, at det kunne være interessant at åbne op for vores magasiner og lade de besøgende komme “bag om kulisserne” på Museion. Der er dog en række gode grunde til at dette ikke kan lade sig gøre. For det første er der sikkerhedsrisikoen. Vi vil selvfølgelig ikke have at vores genstande forsvinder. For det andet er det et spørgsmål om ressourcer. Det ville, uden tvivl, være dyrt i drift. Derfor må folk med interesse for emnet nøjes med denne blog. Her kan vi finde interessante genstande frem og fortælle lidt om dem, men det giver stadigvæk ikke et helt billede af vores magasiner. Der er ting man går glip af.
Helt specifikt tænker jeg på lugten. Det er muligt at penge ikke lugter – men det gør historie. Det er en helt speciel fænomenologisk oplevelse at opholde sig vores magasiner. Bygningen er gammel og knirker, væggene er skæve og et par steder kan man se revner. Og så er der lugten. Med mindre man direkte beskæftiger sig med lugte til dagligt, som parfumemager, kok eller andet, er den ret svær at beskrive. Det nærmeste jeg kommer er; gammel. Ikke ligefrem rammende. Det siges, at lugtesansen er det organ der husker bedst og det må kunne bruges på museerne rundt om i landet. Hvis der er nogle som har haft nogle gode oplevelser med lugt vil jeg meget gerne høre om dem.
Lugten af historie
Bag vores udstillinger ligger tusindvis af genstande gemt væk til bedre tider. En gang i mellem tænker jeg på, at det kunne være interessant at åbne op for vores magasiner og lade de besøgende komme “bag om kulisserne” på Museion. Der er dog en række gode grunde til at dette ikke kan lade sig gøre. […]