Landskabet mellem molekylærbiologi og klinik

Kære alle medarbejdere på SUND
Med dette brev vil vi, dekanatet, forklare og begrunde, hvorfor det er nødvendigt at forandre institutstrukturen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Teksten vil forklare både historien bag beslutningerne om den ny institutstruktur og de forhold i forskningens og undervisningens verden, der gør forandringerne på vores fakultet nødvendige. Vi indrømmer, at den nedenstående tekst visse steder er svær at læse, men dette afspejler, at vores opbygning og organisation er ganske indviklet, og at der er mange forskellige ønsker til det ”nye” fakultet.
Dekanatet arbejder for tiden sammen med institutlederne og andre nøglepersoner på fakultetet for at skitsere en ny struktur for fakultetets institutter. Vi har i den forbindelse nedsat en styregruppe, der deltager i arbejdet. Styregruppen har diskuteret dekanatets udspil og de forslag, som er kommet fra fakultetets forskere.
Dekanatets ønske er at skabe en tidssvarende organisation, hvor institutterne har en størrelse og en faglig sammensætning, der kan matche de aktuelle krav, således at fremtidens opgaver kan løses mest hensigtsmæssigt og effektivt. Disse opgaver vedrører strategisk planlægning, lokal understøttelse af forskning og undervisning, fokus på god ledelse, personalepolitik og administrative opgaver. Dette kræver, at vi etablerer institutter, der i volumen er tilstrækkeligt store til at løse disse opgaver, som fremover bliver mere omfattende og komplekse. Desuden er det dekanatets mål ved etablering af de nye biomedicinske institutter, at disse skal være så synlige og stærke, at vor konkurrenceevne om de eksterne forskningsmidler reelt skærpes
Det skal her understreges, at der ikke ligger en skjult dagsorden om personalereduktioner bag forslaget om en ny organisering af fakultetet. Derudover skal omstillingen gennemføres inden for fakultetets ordinære budget.
Reorganiseringen omfatter to aspekter: dels en ny inddeling af institutterne og dels en ny opgavevaretagelse på institutterne. Den nye institutstruktur berører primært de biomedicinske institutter og i begrænset omfang Institut for Folkesundhedsvidenskab. Den nye opgavevaretagelse bliver relevant for alle institutter.
Hvorfor en ny struktur for institutterne?
Der er for øjeblikket stor politisk bevågenhed for biomedicinsk forskning, og der er bred politisk enighed om at opkvalificere kommende generationer af biomedicinere gennem det videregående uddannelsessystem. Samtidigt prioriterer samfundet, at universitetet udfører grundforskning på højt internationalt niveau og forskningsbaseret undervisning af høj standard.
For at imødekomme denne udvikling har dekanatet allerede taget initiativ til dannelse af flere tematiske forskningsclustre, der er rodfæstet i den biomedicinske grundforskning. Dekanatet ønsker med forslaget om ny institutstruktur at gå skridtet videre og skabe nye rammer og synliggøre fakultetets traditionelt stærke miljøer – eksempelvis neurobiologi, cellebiologi, immunologi og metabolisme. Dette dels for at facilitere samarbejdet internt, dels for at skabe den nødvendige kritiske masse af personer med emnemæssigt og metodologisk overlap, som er en forudsætning for at klare sig i den internationale konkurrence i et stærkt konkurrencepræget videnskabeligt felt.
I den nuværende organisation er mange af vore forskere med samme forskningsmæssige interesser – det være sig enkeltvis eller i mindre forskergrupper – spredt rundt om på de biomedicinske institutter, hvis faglige identitet og forankring tager udgangspunkt i kurser, der udbydes i undervisningen.
For det omgivende samfund kan det derfor være vanskeligt at forbinde den nuværende institutstruktur med tidssvarende forskningsledelse og prioritering. Det kan således forekomme paradoksalt, hvorfor forskere inden for samme emnekreds ikke på daglig basis befinder sig i et organisatorisk fællesskab, hvor relevant faglig interesse for forskningsprojekter, egentligt projektsamarbejde samt metodemæssig synergi er naturlige elementer. Efter dekanatets opfattelse ødelægger et godt og synligt forskningsmiljø med institutmæssigt fællesskab med faglig integration ikke muligheden for at være leveringsdygtige i kvalitetsundervisning inden for de klassiske discipliner anatomi, fysiologi, biokemi, farmakologi og patologi.
Dertil kommer, at fakultetet værner om, at den tid forskerne har til rådighed for forskning, forskningsledelse, bedømmelse og forskningsformidling klart skal være mere omfangsrig end den tid, der medgår til præ-graduat undervisning.
For at understøtte og fastholde fagidentitet i undervisningen bør ledelsen på et tidligt tidspunkt i rekrutteringsforløbet af unge forskere udarbejde stillingsbeskrivelser og karriereforløb for de nytilkomne, hvori nødvendigheden af at tilegne sig pædagogiske og faglige kompetencer inden for den relevante fagdisciplin prioriteres.
1. Det organisatoriske argument for forandringer
Det følger af universitetsloven, at institutlederne fremover skal ansættes af dekanen. Denne proces forløber på alle universiteter i Danmark, og derfor er der allerede erfaringer fra andre organisationer, som vi kan lære af. Der er politisk fokus på processen, og det skaber store forventninger til de nye institutledere. Derfor vil vi etablere en struktur, der skaber de bedste forudsætninger for, at institutlederne sammen med dekanatet kan indfri de forventninger, som både fakultetet og vores omgivelser har til os.
Af fakultetets nuværende 10 prækliniske institutter har tre institutter allerede en passende størrelse med en velfungerende organisation, en solid faglig identitet og en klar kobling til uddannelserne/ekstern servicevirksomhed: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Odontologisk Institut og Retsmedicinsk Institut. Disse institutter forbliver derfor i det væsentlige uberørte af de organisatoriske forandringer.
De øvrige syv institutter – herunder også delvist Institut for Folkesundhedsvidenskab – er forankrede inden for det biomedicinske område. Flere af disse institutter er for små i forhold til fremtidens krav. Vi vil ikke anbefale ”den nemme løsning” og blot sammenlægge disse små institutter med de større institutter. Erfaringerne fra andre universiteter viser, at dette sjældent skaber en velfungerende enhed, fordi sammenlægninger blot kan medføre, at enhederne ikke reelt og fagligt fusionerer og dermed ikke skaber ingen synergi.
På baggrund af det indledende arbejde med fakultetets fremtidige organisation, har dekanatet derfor besluttet – som præmis for planlægningen – at det nye fakultet skal bestå af fire biomedicinske institutter, heraf et institut for neurobiologi. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Odontologisk Institut og Retsmedicinsk Institut bevares stort set uændrede.
2. Det faglige argument for forandringer
Dekanatet ønsker at benytte omorganiseringen af fakultetet til at tage hensyn til den internationale udvikling inden for biomedicinen. Det betyder, at vi skal finde en løsning, der på samme tid styrker vores globale konkurrenceevne og værner om den faglige identitet.
Institutterne er først og fremmest en organisation, der skal understøtte forskning og undervisning. Derfor skal grupperingen af forskergrupper i institutterne afspejle deres faglige fællesnævner. Samtidig er institutternes faglighed et stærkt signal til omverdenen om, hvordan fakultetet ser udviklingen inden for det sundhedsvidenskabelige fagområde.
Det grundlæggende formål for både medicinuddannelsen og den biomedicinske forskning er patientbehandling. I en tid hvor molekylærmedicinen vokser i omfang og i betydning, kan fakultetet ikke blot erstattes af naturvidenskab på den ene side og sygehusene på den anden. Et stærkt sundhedsvidenskabeligt fakultet skal udfylde landskabet mellem basal molekylærbiologi og klinisk medicin.
Hvorfor skal vi have en ny institutstruktur nu?
Netop sundhedsvidenskabens stærke kobling til klinikken taler for et stærkere samarbejde med sygehusene om både uddannelse og forskning. Derfor har der været argumenteret for at vente, til de nye regioner med ansvar for sygehusene er på plads. Men vi står lige nu i et tidsvindue, hvor fakultetet selv kan sætte dagsordenen, og dette vindue bliver ikke ved at stå åbent. Universitetsloven lægger op til en ny organisatorisk struktur, og KUs bestyrelse er derfor naturligt optaget af spørgsmålet. Det har en helt afgørende signalværdi, at fakultetet kommer med vores forslag til en ny institut-struktur, som KUs bestyrelse herefter kan realitetsbehandle. Med andre ord: Vi finder det betimeligt, at fakultetet selv udarbejder en sammenhængende og faglig stærk plan som vil kunne udgøre fremtidens organisation på SUND.
Hvad er et institut – hvad skal det kunne?
Institutterne har først og fremmest en servicefunktion, som skal understøtte forskning og undervisning. Ambitionen med en ny institutstruktur er at skabe bedre rammevilkår for forskning og under-visning end i dag. Vi ønsker at skabe en struktur og kultur, hvor institutterne i højere grad kan understøtte den enkelte forsker både administrativt og fagligt. I denne forbindelse er det afgørende med en faglig forankret institutledelse, hvor institutlederen finder arbejdet med personalepolitiske og ledelsesmæssige problemstillinger i forhold til den enkelte medarbejder – både TAP og VIP – helt centralt.
De fremtidige institutledere bliver nøglepersoner i denne reorganisering, og fakultetet skal gå foran og sætte nye og forbedrede standarder for ledelse og skabe en tidssvarende virksomhedsledelse på SUND.
Instituttet er rammen om personale, personaleudvikling, faglig identitet og tilhørsforhold på arbejdspladsen og om arbejdsmiljø og økonomi. Derfor har Fakultetets Samarbejdsudvalg (FSU) nedsat en arbejdsgruppe, der specielt skal se på konsekvenserne for TAP-gruppen af en ny institutstruktur. Hvilke opgaver skal TAPerne løse, hvilke kompetencer vil det kræve, og hvilke behov for efteruddannelse skaber det? Det skal vi have et overblik over og en plan for, inden vi omorganiserer institutterne. Som et led i dette arbejde planlægger FSU den 24. august 2005 et temamøde for TAP-medarbejdere på SUND.
SUNDs areal
Parallelt med arbejdet med en ny institutstruktur gennemfører KU en reduktion af universitetets, herunder SUNDs, areal. I princippet har de to ting ikke noget med hinanden at gøre, men de blandes tit sammen, fordi overvejelserne foregår samtidigt, og fordi begge dele berører vores fysiske rammer. Vi forventer, at KU pålægger fakultetet at aflevere 5000-9000 kvm. Dette indebærer, at en del forskergrupper under alle omstændigheder skal flytte, hvilket skaber mulighed for, at nogle af forskergrupperne kan samles i forbindelse med etableringen af de nye institutter. Det er derfor dekanatets forhåbning, at der vil ske en vis samlokalisering af forskergrupperne i de nye institutter. På kort sigt vil en total fysisk sammenlægning næppe være mulig – men det er klart, at dette må være det fremadrettede mål.
Næste skridt
Sammen med den nedsatte styregruppe vil dekanatet i de næste par måneder arbejde sig frem mod et forslag til en ny organisation af fakultetet. Forslaget vil indeholde: en beskrivelse af den faglige afgrænsning af institutterne, tidsplan for institutternes indre organisering, institutternes opgaver, forventninger til institutlederens opgaver og kompetencer, økonomiske forhold samt en beskrivelse af ansvarsfordeling og organisering af undervisningen.
Til oktober vil vi drøfte dette forslag på et Lundsgaard-møde og på et senere stormøde for nøglepersoner. Når forslaget derefter har været behandlet i FSU og Fakultetsrådet, sender vi det til KUs bestyrelse, så de kan træffe beslutning, inden stillingerne som institutleder opslås. Den nye struktur sættes i værk samtidig med, at institutlederne ansættes forventeligt omkring 1. september 2006.
Med venlig hilsen
Ralf Hemmingsen
Dekan