mama 
I disse uger er vores konservator Nanna og hendes hjælpere i fuld gang med nedtagningen af Healthy Ageing-udstillingen i 
Panumbygningens vandrehal for at gøre plads til den nye udstilling; The Chemistry of Life, som åbner 15. november.
Det andet af den nye udstillings fire temaer kommer til at handle om den danske fysiolog Peter Ludvig Panum (1820-1885). Panum var i sit arbejde inspireret af den franske fysiolog Claude Bernard, der havde fundet ud af, at der gjaldt de samme kemiske love inde i den menneskelige organisme som udenfor den —med andre ord; at de kropslige funktioner kunne forklares kemisk.
Indtil da havde man haft den ide, at kroppen havde sine egne vitale love, som var grundlæggende anderledes end de naturlove, der styrede andre fysiske fænomener.
Panum var i mange år professor på universitetet i Kiel. Han gik først med til at blive professor i fysiologi ved Københavns universitet i 1863 på den betingelse, at universitetet lovede at opføre et fysiologisk laboratorium til ham efter hans egne forskrifter.
I sit laboratorium arbejdede Panum bl.a. med stofskiftets fysiologi. På den kommende udstilling The Chemistry of Life vil man kunne se en række instrumenter fra stofskifteforskningen på Panums tid. På billedet til højre ses et albuminometer, som blev brugt til at måle proteinstof i urin, mens saccharometret på billedet ovenfor kunne måle mængden af sukkerstof i urinen.
Man vil også kunne se Danmarks første mikroskopiker Adolph Hannovers mikroskop samt hans originale mikroskoppræparater (se billedet til venstre), som Panum brugte på sit laboratorium.
Samtidig med at klargøringen af ovennævnte genstande er i gang, er vi her på Medicinsk Museions kontorer ved at lægge sidste hånd på grafikken til udstillingen. Der bliver dagligt foretaget småjusteringer, og diskussionens bølger går højt.
På billedet til højre kan man se printprøverne på kunstneren David Goodsells maleri af en muskelcelle, som kommer til at ligge som en mosaik over vinduespartiet. De blev i sidste uge forsøgsvis hængt op på Panum i forskellig grader af gennemsigtighed.
Argumentet for den meget transparente version var, at det spillende dagslys og den synlige og bevægelige baggrund fremhævede maleriets organiske kvaliteter.
På den anden side kommer billedet ikke helt til sin ret som et værk i sig selv, og det kan være svært at gå på oplevelse i dets filtrede og komplekse billedflade.
Læs mere om udstillingen her og her.
