Daniel Morbid obesity. Sygelig fedme. Hvis du har en BMI på over 40 kg/m2, kan din tilstand betegnes således. For mit vedkommende skulle jeg op at veje over 130 kg for at komme i denne kategori. Men er fedme en sygdom? Og hvis det er tilfældet, er det så bare et spørgsmål om vægt?
Hvis man spørger dr. Carel le Roux fra Imperial College i London, er svaret på sidste spørgsmål klart nej. Til et foredrag i går på Steno Diabetes center fortalte le Roux om sine erfaringer med fedmepatienter og behandlingen af disse under titlen “Bariatric surgery, is the Emperor really wearing new clothes?”. Le Roux forsøger at fjerne fokus fra vægten og i stedet se på tilstanden fedme som et kompleks system med mange faktorer, der hver især påvirker patienten, herunder f.eks. luftveje, hjerte-karsygdomme, diabetes, fertilitet og kropsforestilling. Dette giver mulighed for vurdere en patient bedre og træffe en mere nuanceret beslutning angående behandling.
Når det kommer til behandling er der ingen tvivl om, at le Roux er stærk fortaler for fedmeoperationer og især gatrisk bypass. Denne type operation har været udført siden slutningen af 1960’erne. Operationen går i alt sine forbløffende enkelthed ud på, at mavesækken formindskes drastisk – fra størrelsen af to næver til en tommelfinger – og at denne minimave forbindes med tyndtarmen knap en meter længere nede end normalt. Dermed “bypasses” en stor del af mavesækken, tolvfingertarmen og en del af tyndtarmen. Ideen med denne operation er naturligvis at begrænse fødeindtag og kalorieoptag. Men den har også vist sig at have langt flere konsekvenser. Patienter oplever bl. a. det, som le Roux kalder “I don’t enjoy burgers anymore” syndrom, hvor man ikke længere har lyst til fed mad. Dette fænomen, som måske i mennesker sagtens kan tillægges psykologiske forklaringer, har de nu undersøgt i rotter, som også har fået foretaget operationen. Og fascinerende nok viser det sig, at også rotterne i stor grad vælger den fedtfattige mad fremfor den fede!
For patienter der også lider af diabetes har operationen også en næsten mirakuløs konsekvens. De oplever nemlig, at de allerede få dage efter operationen får et normalt blodsukker. Det lader til, at de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen med ét begynder at producere mere insulin. Men også den insulinresistens, der har været medvirkende til deres diabetes, forsvinder fra den ene dag til den anden. Og dette er stadig lidt af et mysterie!
Nu viser data, at der tilsyneladende også er gavnlige effekter på nogle af de lidelser, som er forbundet med diabetes (de såkaldte sendiabetiske komplikationer), herunder diabetisk øjensygdom og nyresygdom. Dette er dog baseret på meget præliminære data, så der kommer nok til at gå yderligere nogle år, før vi ved noget med sikkerhed. Men der er ingen tvivl om at denne operation gavner de mennesker der får den.
Men taber de sig? Ikke nødvendigvis voldsomt. I følge le Roux er det ikke den vigtigste pointe. For selvom at patienterne måske “kun” går fra en BMI på 55 til 40 – og dermed stadig er kraftigt overvægtige – så forbedres deres helbred og levestandard på alle andre målbare områder. Deres risiko for at udvikle kredsløbssygdomme mindskes. De er i stand til leve et nogenlunde normalt liv. Deres image forbedres. Blive de slanke? Næppe. Bliver de lykkelige når de ser sig selv i spejlet? Tvivlsomt. Men hvem er også det?
Kejserens nye, fede klæder?
Morbid obesity. Sygelig fedme. Hvis du har en BMI på over 40 kg/m2, kan din tilstand betegnes således. For mit vedkommende skulle jeg op at veje over 130 kg for at komme i denne kategori. Men er fedme en sygdom? Og hvis det er tilfældet, er det så bare et spørgsmål om vægt? Hvis man […]
