Kan museet bruge en legetøjsflyver fra Blegdamshospitalet?

Fredag d. 28. januar modtog jeg 73 livsberetninger til Medicinsk Museion skrevet af danskere der har været angrebet af polio. Det skete ved en reception i Landsforeningen af Polio-, Trafik – og Ulykkesskadede (PTU) hvor bogen ”Mit liv med polio” blev præsenteret. Bogen bygger på uddrag af livsberetningerne, men det er kun en begrænset del der har kunnet finde plads i den.
Hvad er polio og hvorfor var det en så frygtet sygdom? Polio skyldes, kort sagt, virusangreb af nerveceller i rygmarven der aktivere musklerne. Det medfører lammelser ofte i benene og armene, men kan også angribe bug- og brystmuskulatur. Kun en lille del af de personer der smittes bliver syge, men de kan udvikle alvorlige lammelser, der kan være livstruende. I 1952 ramte en stor polioepidemi Danmark, hvor mere end 7000 blev alvorligt ramt. Der var på det tidspunkt ingen vaccination og behandling af lammelserne var mangelfuld. Følgerne af lammelserne var tydelige og frygten for at blive smittet voksede eksplosivt.
Danmark gennemførte de første vaccinationsprogrammer midt i 1950’erne, bl.a. for skolebørn. I 1960’erne var der udviklet en forbedret vaccine og det sidste tilfælde i Danmark blev konstateret i 1976. Sygdommen blev erklæret udryddet i Europa i 2002, men der blev konstateret udbrud i Tajikistan i 2010 og sygdommen forekommer lokalt i Afghanistan, Pakistan, Indien og Nigeria.
Medicinsk Museion har bevarede materiale der beskriver den medicinske behandling af polio. Det er den berømte jernlunge der havde en begrænset eller slet ingen effekt, men også det udstyr til overtryksventilation der blev udviklet på Blegdamshospitalet under den store epidemi i 1952. Med dette udstyr kunne man håndventilere poliopatienter med lammelser af åndedrætsmuskulaturen gennem en kanyle der blev sat ind i luftrøret. Metoden nedbragte dødeligheden fra ca. 90 % til ca. 30 %. Det var en uhørt præstation, der er et af de vigtigste kapitler i dansk sundhedsvidenskabelig historie. Metoden havde desuden direkte betydning for udviklingen af respiratorer og dagens intensivafdelinger.
Museets billedarkiv indeholder et stort antal billeder fra glade børn og unge der får overtryksventialtion på Blegdamshospitalet under epidemien i 1952 men også af den lange og belastende genoptræning patienterne skulle gennem de følgende mange, mange år.
Når vi skal vurdere følgerne af polio er det helt centrale naturligvis de personer der har været ramt af sygdommen. De har oplevet introduktion af nye behandlingsformer, lang og smertefuld genoptræning og måske senfølger i form af post polio syndrom. De beskriver alle de personlig og sociale omkostninger sygdommen har medført, men de rækker ud over det. Det er også vidnesbyrd om at ville leve et liv, vel at mærke et godt liv med et perspektiv.
Ved receptionen talte Bente og jeg med en mand der havde været indlagt på Blegdamshospitalet under epidemien. Der var langt til familien i provinsen og tiden kunne være lang for en dreng på det isolerede epidemihospital. Han spurgte om en legetøjsflyver af metal måske kunne have interesse for museet? Der var ikke mange stykker legetøj fra Blegdamshospitalet der kunne klare at blive steriliseret og som har overlevet til i dag. Svaret kom prompte fra os begge, ja tak, museet modtager gerne flyveren. Museet har en stor samling af medicinsk udstyr der viser behandlingen af polio, og nu pogså livsgberetningerne, der fortæller om livet med polio. Den lille flyver kan på en helt anden måde lede tankerne hen på en dreng med en alvorlig sygdom isoleret på et hospital langt fra hjemmet. Så hermed en opfordring; hvis der er andre der har mod på at skrive deres livsberetning om et liv med polio eller andet materiale, der dokumenterer det at leve med en så alvorlig sygdom, er I meget velkomne til at kontakte Bente eller mig.