Kan man holde af plastik?

Kan en masseproduceret plastikstol måle sig i kvalitet med en god, gammeldags, håndlavet stol af træ? I dag gik vi en tur i samlingen med lederen af Museum of Design in Plastics i Bournemouth Susan Lambert og professor i kunsthistorie Marcia Pointon. De er ved at planlægge et nyt forskningsprojekt, der skal fokusere på vores forhold til plastik på hospitalerne.
           
Plastik er discount: Ubevidst opfatter mange mennesker i dag plastik som et discountmateriale, som den hurtige og billige unaturlige løsning. Den spændvidde i funktion der netop gør plastik så brugbart, er samtidig med til at fremmedgøre materialet. Man kan lave alt af plastik, og gør det, så plastikken selv bliver usynlig og uden identitet. Plastik er, hvad den bliver gjort til. I sig selv er den intet. Det er svært at have et forhold til en ting af plastik, når man ved, at der per definition findes en million eksemplarer fuldstændig magen til ens eget.
Plastik er rent: Allerede i midten af 1800-tallet begyndte de første syntetiske materialer at komme frem, og i begyndelsen af 1900 blev Bakelit (fenolformaldehyd), der blev brugt til mange elektriske apparater som telefoner og stikkontakter, opfundet. Først i 1960’erne blev plastik for alvor almindeligt, og bredte sig til alle områder af menneskelivet. Susan og Marcia har valgt at fokusere på plastik inden for hospitalsvæsnet. Her finder man nemlig både hverdagsting og specialinstrumenter af plastik, og samtidig eksemplificerer de mange engangsprodukter både gode aspekter som høj hygiejne og dårlige, miljøbelastende aspekter ved plastik.
                             
Plastik er i samlingen: Vores samlingsleder Ion viste os plastiktandproteser fra 1860’erne, en meget livagtig plastikarm med malede negle samt farverige benskinner af plastik. Selvom plastikken også i museumssammenhæng bliver set ned på pga. dens manglende autentisitet, så har vi alligevel på Medicinsk Museion ret mange genstande, der helt eller delvis består af en eller anden form for plastik. De to plastikentusiaster tog godt imod det, selvom Susan undervejs blev lidt frustreret over, ikke at kunne berøre de udstillede genstande. Det fantastiske ved plastik er jo netop, at det kan efterligner andre materialer fuldstændigt. Men som Susan sagde; ”Once you touch, you know”.