Invitation til professor Helle Johannesen

For ganske nyligt så jeg et videopodcast om professor Hanne Johannesen der er leder af forskningsenheden for Helbred, Menneske og Samfund på Syddansk Universitet. Videopodcast er i sig selv en interessant måde at lave forskningsformidling på da de nærmest fungerer som små miniforelæsninger og giver en kort introduktion til et forskningsfelt. Til forskel fra en normal forelæsning er der dog ikke mulighed for at stille uddybende spørgsmål til professoren og det er selvfølgelig en smule ærgerligt.
Men hvorfor ikke tage spørgsmål og debat her på bloggen? Hvem ved, der kunne være andre der også var interesseret i alternativ behandling og det kunne være interessant at afprøve blogmediets muligheder. Derfor har jeg netop sendt en mail til professor Johannesen og inviteret hende til en lille webbaseret dialog om alternativ behandling. Der er med andre ord tale om en åben blogpost i stil med et åbent brev.
Om Johannesen vil tage imod invitationen kan jeg ikke sige, men jeg håber det meget. Lad os få forskningsformidling 2.0 i gang.
Lets go!
Kære Hanne,
Tak for et interessant podcast! Her på Medicinsk Musieon har vi nogle fantastiske samlinger der relaterer sig til den medicinske kulturarv, men ikke så meget til alternativ behandling. Det videopodcast man kan se på Center for Kunst og Videnskab’s hjemmeside affødte en række spørgsmål, som jeg håber du kan besvare. Forhåbentlig finder du også denne form for webbaseret dialog interessant. Det er en om jeg så må sige, alternativ måde at bedrive forskningsformidling på, så jeg håber du er frisk på at være med.
Derfor hopper jeg lige ud i det: hvordan formår I på forskningsenheden for Helbred, Menneske og Samfund at holde en kritisk distance til det forskningsfelt i studerer? Er der ikke en reel chance for at I går “native”? Grunden til at jeg spørger, er på grund af de to eksempler du anvender.
Dels det om brugen af bukkehornsfrø som behandling mod en splint i fingeren og dels eksemplet med den ældre mand der var plaget af gigt, men genvandt en del af sin førlighed. Umiddelbart opfattende jeg det på den måde, at du selv mener at alternativ behandling kan bidrage med meget, men hvor stopper den personlig interesse og hvornår tager den professionelle forsker over?
Du nævner også, at der er brug for forskningsmetoder der møder alternative behandling på deres egne præmisser og som samtidigt kan anerkendes i det videnskabelige samfund. Men hvad mener du med at møde den alternative behandling på dens egne præmisser? Hvilke præmisser er der tale om, og hvorfor skal man gå ind på deres dem? Er det overhovedet nødvendigt?
Du nævner også brugen af forsøg, eller mangel på samme. Hvis man ikke kan bruge kliniske forsøg til at af- eller bekræfte om alternativ behandling virker, hvordan forholder I jer så til det? Jeg forstår godt, at alt ikke kan bevises eller modbevises i det kliniske laboratorium, men hvordan arbejder I så med det?
Du siger; “Mange mennesker får rigtig meget ud af det og oplever en positiv effekt” Er det godt nok?
Tak for din tålmodighed. Jeg afventer med spænding dit svar.
Jonas Paludan