Thomas Söderqvist På danske ICOMs årsmøde i morgen, mandag den 23. maj skal man diskutere internationalisering i den danske museumsverden — noget som den siddende museumsudredning for øvrigt har lagt en hel del vægt på.
Danske ICOMs bestyrelse mener at den danske museumsverden allerede er kommet et godt stykke på vej med henblik på internationalisering og fremhæver i den forbindelse den kendsgerning at tre danske museumsansatte i 2010 er blevet udpeget som præsident for hver sin internationale komite, at en fjerde sidder i ICOMs øverste råd, og at der sidder danske museumsfolk i andre komiteers bestyrelser.
“Men vi kunne være mere aktive”, skriver bestyrelsen: “Hvordan kan vi styrke den danske deltagelse i de internationale komiteer og hvordan får vi mere udbytte af de danske ressourcer som lægges her?” Og for at få svar på disse spørgsmål har man inviteret fire af de komitee-aktive:
- Jytte Thorndal, souschef på Energimuseet i Bjerringbro, præsident CIMUSET
- Lisbet Torp, leder af Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling ved Nationalmuseet, præsident CIMCIM
- Bent Eshøj, prorektor på Konservatorskolen, vicepræsident i ICOM-CC
- Ole Winther, Kulturarvsstyrelsen, med i bestyrelsen INTERCOM
til at præsentere deres kommitee-arbejde efter årsmødet.
Det er det jo sådan set ikke noget i vejen med. Men alligevel …
Ved at tage udgangspunkt i, hvordan man kan styrke repræsentationen af danske museumsansatte i forskellige ICOM-komiteer blir spørgmålet om den nødvendige internationalisering tonet på en i mine øjne lidt mærkelig måde.
For den mest interessante og på lang sigt mest gavnlige internationalisering sker jo ikke i diverse ICOM-komiteer, men i direkte arbejdsfællesskaber med andre museer og deres ansatte:
Ind- og udlån af udstillinger (som fx. da vi for et par år siden lånte udstillingen Design4Science og hovedkuratoren, Shirley Wheeler, kom over med et installationshold i et par dages tid).
Ind- og udlån av genstande (som fx. da vi lånte genstande ud til Wellcome Collections nye udstilling ‘Dirt’ og vores konservator rejste med over til London for at være med ved udpakning og opbygning).
Deltagelse i konferencer (som fx. da en række danske museumsansatte, herunder vores webmedarbejder Daniel, deltog i Museum and the Web-konferencen i Philadelphia i april).
Invitation af gæstekuratorer og gæsteforskere (som fx. når vi inviterede Martha Fleming som kurator af udstillingen Split & Splice).
Kurateringssamarbejde (som fx. når vi er partner i en EU-ansøgning om digitalisering af den videnskabelige og teknologiske kulturarv til Europeana).
Forskningssamarbejde (som fx. når vi er med i et internationalt samarbejde omkring ‘Collecting Genomics’).
Museumskommunikation (som fx. når vi laver en engelsksproget blog med en overvægt af ikke-danske læsere).
Det som kendetegner alle disse former for internationalt samarbejde er at de vokser ud af enkeltindividers initiativer, ikke ud af komite-arbejde, og at de foregår mellem enkeltpersoner og enkelte institutioner.
Det er som sagt ikke noget i vejen med ICOM-komiteernes arbejde, men man skal ikke glemme at den slags arbejde er sekundært i forhold til al den daglige internationalisering som sker på ‘græsrodsniveau’. Så det man burde diskutere på ICOM-årsmødet er ikke hvordan man styrker dansk deltagelse i ICOM-komiteerne, men hvordan man styrker internationalsering på medarbejderniveau.
