Indtryk fra the Hunterian Collection

I forgaars fik jeg mulighed for at se den nyaabnede samling, og i overskriftform efterlader det foelgende indtryk:
– Udstillingen er aestisk meget vellykket isaer “the crystal gallery”, hvor de ca. 3500 praeparater i glas er opstillet. Det er glas i glas i 5 meters hoejde, tematisk ordnet. Simon fortalte, at de isaer har gjort sig store anstrengelser med lyssaetningen, saa vaeskerne i glassene ser mest klare og rene ud (altsaa alt andet end gule). Da man ikke maa tage billeder (grundet en ny stram fotopolitik) sender han en cd m. massere af pressebilleder fra udstillingen. Ved den meget aestetiske fremtoning bliver meget af gruen trukket ud af praeparaterne. Man ser den store biodiversitet, sygdommenes enorme forandrende kraft paa organerne, dyrernes former uden det mindste kvalme. Af samme grund er galleriet maaske ogsaa mindre foruroligende og dermed mister det noget af sit betydningspotentiale (som et syn fra en anden tid, med andre etiske normer og videnskabelige ideer). Et vigtigt forhold for os at bemaerke er, at de helt har undladt at vise deres misfostre i samlingen. Kun almindelige fostre er (i rigt maal) udstillet. Simon begrundede med, at det var for staerk kost og traekke fokus vaek fra helheden.
– Et andet vaesentlig indtryk var, at udstillingen egentlig ikke fortaeller noget nyt. Jeg gik ikke derfra med en eneste ny ide om, hvordan kirurgien var og er, eller hvad mennesket er for en skabning. Det er en meget traditionel udstilling, som viser kirurgien i 1800-tallet og en storsamler af alle mulige og umulige ting (en irsk kaempe paa 2,31 cm – i skeletform – var der fx og gjorde stort! indtryk) og en stor samling af praeparater. Paa den maade er udstillingen meget loyal over for det college of surgeons det ligger i og deres fagforstaaelse.
– Det tredje og sidste jeg vil fremdrage (jeg har selvfoelgelig en masse mere at fortaelle, men det skal jeg nok berette om, naar jeg kommer hjem) var, at udstillingen knaekker, naar nutidens kirurgi skal vises. Udstillingen bliver kedelig, de nye maskiner og apparater kan slet ikke leve op til de gamle tideres fysikalitet og naervaer. Desuden er de enten for smaa eller for store til de montre, som ellers er gennemgaaende i udstillingen, hvilket goer at apparaterne presses sammen, eller “forsvinder” bag glassene. Meget interessant at se vores bekymringer om den moderne medicins manglende umiddelbare visuelle kommunikation se udfoldet her.
The Hunterian Collection skal ses! Foerst og fremmest fordi den arbejder m. noejagtigt de samme genstandsgrupper som os, fordi noget er vellykket, og andet ikke lykkes. Det drejer sig om alt, fra lyssaetning til konserveringsloesninger, fra skiltning m. gode praktiske loesninger og gammeldags kedelig layout til rumdisponeringer, fra skuffeudtraek som ikke fungerer – efter min mening – til fantastiske undervisningsmaterialer, som blot venter paa at blive kopieret.
Og jeg skal selvfoelgelig hilse fra Simon Chaplin, som viste mig rundt og aerligt gav sine uforbeholdninger vurderinger af sit eget vaerk. Desvaerre har de ikke faaet kataloget faerdigt endnu, men en cd m. pressebilleder findes (og saa er det jo en god undskyldning for at komme at se det hele selv in situ).