Inden i Google

Fra computerens fortid (jf. forrige indlæg) til computerens fremtid: Har netop været på besøg i Google’s hovedkvarter i Mountain View, Californien. Den legendariske arbejdsplads levede fuldt op til sit rygte. Stedet emmer af kreativitet, leg og projektarbejder på kryds og tværs. Alle deler kontor med nogle (man sidder i en form for indendørs telte fire og fire). I gangene er foruden frugt- og ekspressobarer, også poolborde, massagestole, kreative tavler m.m. Det jeg imidlertid blev mest fanget af, var de store skærme i velkomstarealerne, hvor man kan se, hvad der bliver søgt på lige nu på Google’s søgemaskiner over hele verden (folk søger på de mest komplicerede og de mest mærkelige ting). Reality shows, direkte tv og radio, Reuters, teaterstykker, zoologiske haver, sport – en masse oplevelser bygger på, at tingene udfolder sig (ofte uforudsigeligt) i nuet. En udstilling opleves ofte som meget færdig. Alt er bestemt og sat i scene. Publikum føler alt for sjældent, at det gør en forskel, om de kom den ene dag eller den næste, at det betød noget, om de var der eller ej. Hvorfor ser man ikke flere udstillinger, som benytter sig af tilstedeværets og nuets magi i udstillingens rum?