Ind i natten og den levende medicinhistorie: Kulturnat 2010

Folk myldrer ind fra den stearinlysoplyste trappe. Klokken er 23.30 og besøgstallet har rundet de 1600.
Medicin- og historiestuderende fortæller med sigende bevægelser om alt fra trepanering til førmoderne medicinopskrifter. Mos fra et kranium skulle kunne kurere det meste:
 
”Kulturnatten er en stram nat, så jeg skal prøve at gøre det kort.” Vores samlingsleder Ion fortæller amputationens hårrejsende historie. ”Det gjorde meget, meget, meget og endnu mere ondt.” Først i 1846 kom æterbedøvelsen, før det brugte man opium eller urter. Derfor blev amputationer kun foretaget når der overhovedet ikke var andre muligheder.
Hurtighed var altafgørende. I 1820’ernes England virkede supermandskirurgen Robert Liston. Med den dobbeltbladede kniv i munden og venstre hånd om patientens lår, kunne han klemme så hårdt fast, at blodårerne lukkedes af, mens han med højre hånd lagde et cirkelsnit om benet, og skar det af.
Nu om stunder går det helt anderledes for sig. Nye hydrauliske proteser med indbyggede minicomputere hjælper mennesker, der har fået amputeret en arm eller et ben, til at kunne gå på trapper, løbe og gribe om selv skrøbelige ting med deres fintfølende, mekaniske fingre:
      
Vådpræparaterne var som altid efterspurgte. Hjerte, lunger og børn i formalin var hentet op fra den Saxtorpske samling:
    
Et roligt øjeblik i den hektiske nat finder man i Undersøgelsesrummet. Der bliver tegnet håndlavede træproteser og kunstige hænder. Bagefter hænger tegningerne på væggen i et arkiv af oplevelser.
                          
Kulturnattens natteåbning giver folk lejlighed for et mere uformelt museumsbesøg. Genstandene bliver kommenteret, der bliver spurgt og fortalt. Måske halvmørket fremmer nysgerrighed og kurerer reserverthed.