Hylderne fulde af proteser

 

I det fortløbende arbejde med at organisere og kategorisere Medicinsk Museions utallige genstande, er de sorte drenge nået til samlingen af ortopædiske hjælpemidler.
Samlingen består af over 250 genstand og indeholder eksempelvis skinner, krykker, kropsproteser og træben (der ville gøre selv en sørøver misundelig). Samlingen spænder bredt over alt fra de mest simple støttetræplader, til avancerede håndproteser med motor.

En stor del af de håndværksmæssigt flotte genstande stammer fra det danske selskab Camillus Nyrops. En virksomhed der blev grundlagt i 1883, og specialiserede sig i lægelige instrumenter.
Museion ligger inden med nogle salgskataloger fra selvsamme virksomhed fra omkring år 1900. Camillus Nyrops havde på dette tidspunkt ikke de store problemer med at fremstille tilfredsstillende benproteser. Hånden derimod var en helt anden sag. De fine mekanismer der skulle genskabes var umådeligt svært.
Virksomheden blev derfor nødt til at tænke kreativt for at løse problemet. En løsning var en såkaldt arbejdsklo. Dette lidt uhyggelige navn dækkede over tre metalkroge, monteret på et trælegme. To af metalkrogene var fastlåste, mens den tredje kunne skrues ind eller ud efter behov. Dette gjorde en arbejdsklo ideel til simple grove arbejdsopgaver. Eksempelvis til fejning med kost.
Camillus Nyrops gik efter at specielfremstille håndproteserne efter kundes behov. De lavede proteser så man kunne slå med en hammer, hækle eller endda holde spillekort. Livagtige hænder i træ blev også fremstillet. Her var tommelfingeren spændt ind til håndfalden med en fjeder. Protesen kunne derfor holde forskellige genstande, hvilket både var praktisk, men også med til at forstærke illusionen om en ægte hånd. På dette tidspunkt havde man dog ikke fundet en tilfredsstillende erstatning for hud. Camillus Nyrops anbefalede derfor, at man dækkede protesen med en handske.
Især håndproteserne viser tydeligt at det har kræver en del håndværksmæssig snilde. Helt billige har disse proteser da heller ikke været. En arbejdsklo kostede 25 kroner, mens en kunstig hånd kostede 50 kroner, hvilket ca. svarede til en ufaglærtarbejders månedsløn(kilde).
Det er en af historiens mange ironiske paradokser, at det selvfølgelig var de ufaglærte der typisk havde det farligste arbejder, og samtidig dem der mindst havde råd til en protese hvis uheldet var ude.

 

Af: Malthe B. Bjerregaard