Hippokrates og prognoser

Prognoser spillede en større rolle for de hippokratiske læger end at kunne sætte navn på en sygdom.
Det gav tryghed og tillid hos patienterne og respekt blandt kollegerne, hvis man kunne udpege de vigtigste symptomer og forudsige en akut sygdoms forløb ud fra erfaring med lignende tilfælde.
Det er også det bedste udgangspunkt for behandling, men ”at gøre alle syge raske er umuligt,” siger en af lægerne, ”det ville ellers være endnu bedre end at forudsige hvad der kommer til at ske.”
Arbejdet med indsamling af erfaring i form af sygdomsbeskrivelser ses mange steder i den hippokratiske skriftsamling. Det gælder bl.a. skrifterne med titlen prognoser.
”Prognostic”, ”Prorrhetic I ”og ”Prorrhetic II” er fra 5.årh.f.Kr., mens et fjerde skrift er en senere genudgivelse af visse dele af dem. Det er ikke med i den samlede engelske udgave, derfor betegner jeg det med titlens latinske oversættelse: ”Coacae Praenotiones”, d.v.s. ”Prognoserne fra Kos” (hvor Hippokrates havde sin lægeskole).
”Prognostic” er ifølge de antikke kilder af Hippokrates. Det er i så fald en meget nøgtern og besindig Hippokrates.
Der er ingen udspekulerede teorier om legemsvæsker eller andre skjulte årsager, men omhyggelig og systematisk iagttagelse af patienternes befindende.
Det er her man finder den berømte beskrivelse af ”Facies Hippocratica” (det dødsmærkede ansigt med dets spidse næse, hule øjne og indfaldne tindinger m.m.). Han er realistisk nok til at gøre opmærksom på at det samme udseende kan skyldes søvnløshed, diarré eller voldsom sult.
Forfatteren leder efter regelmæssige perioder i sygdomsforløbene som ved malaria, men konstaterer at de ikke kan udregnes i hele dage: ”Heller ikke året eller månederne kan tælles i hele dage.”
Han overvurderer ikke betydningen af klimatiske forhold, men kan stolt fortælle: ”De ovenfor beskrevne symptomer har vist sig holdbare i Libyen, på Delos og i Skythien”. (Libyen ligger mod syd, øen Delos var den græske verdens midte og Skythien ligger mod nord.)
Prorrhetic I er en liste med sygdomsbeskrivelser og prognoser, især gældende sindslidelser. De er uden kommentarer, men forfatteren røber ofte sin forskernatur ved spørgsmål som f.eks. her:
”Smerte i hjertet med hypochondrieregionen anspændt samt hovedpine er ondartet og ledsages undertiden af åndenød. Vil sådanne patienter dø pludseligt som i tilfældet med Lysis fra Odessos?” (nu Varna i Bulgarien) ”Hans urin blev voldsomt skummende og højrød.”
Prorrhetic II viser efter min mening bl.a. hvordan det store fokus på prognoser gjorde forebyggelse til en naturlig ting for en hippokratisk læge. Grækerne var meget opmærksomme på kroppen, og mange af lægerne havde erfaring med at sætte sunde mennesker i topform ved arbejde med elitesportsudøvere som trænede til Olympiaderne og de andre sportskonkurrencer.
Afsnit 4 handler om hvordan lægen kan sikre sig at hans ”patient” følger de anviste leveregler ved at aflægge hjemmebesøg flere dage i træk ved solopgang, d.v.s. før han har spist og motioneret, men efter hans tidlige gåtur og afføring. På det tidspunkt af dagen er både patienten og lægen skarpest.