Hippokrates og lægefejl

”Epidemierne I og III” regnes oftest for at være skrevet af Hippokrates selv, og ”Epidemierne II, IV og VI” for eventuelt at være af Hippokrates.
”Epidemierne V og VII” kan derimod dateres til efter Hippokrates’ død på grund af omtale af nogle krigshandlinger midt i det 4. årh. f.Kr., men de er skrevet af en læge i den hippokratiske skole.
”Epidemierne V” består af 106 sygehistorier som synes at være nedskrevet efter patientens død eller helbredelse (men meget ofte død) med henblik på en kritisk efterbehandling af forløbet. Der noteres mange fejl – ikke på en hoverende måde som for at nedgøre en konkurrerende læge eller lægeskole, men som i en erkendelsesproces ved undervisning af elever eller kolleger. Det oplyses ikke hvem der har begået fejlene, kun et enkelt sted står der: ”det undgik min opmærksomhed”/”jeg overså”. Her er det altså forfatteren selv som har begået fejlen og prøver at blive klogere. Fejlene består i forkerte diagnoser eller for lidt eller for meget behandling, evt. på forkert tid eller sted. Selve behandlingsmetoden ser ud til at hvile på et fælles idegrundlag for skolen.
Hvad kritiserede man lægerne for?
Det kan man få at vide i et skrift fra den hippokratiske samling: ”Téchne” (Kunsten) som jeg vil give undertitlen: ”Er lægekunst et fag?”.
Forfatteren forsvarer lægekunstens faglighed mod kritik der går ud på at helbredelse skyldes held eller sker af sig selv uden nogen læge. Hans svar er at spontan helbredelse kun sker tilsyneladende af sig selv. I virkeligheden sker den på grund af at folk kan få rådgivning hos lægerne om hvordan de skal leve et sundt liv. Han imødegår også en kritik af hvorfor nogle patienter dør trods lægens indgreb, og at lægen er tvunget til at erklære visse tilstande for håbløse og derfor må opgive videre behandling.
”Téchne” er fra Hippokrates’ tid i 5. årh. f.Kr., men kommentatorerne har været svært enige om at det ikke er skrevet af Hippokrates, ja ikke engang af en læge, fordi det er meget polemisk i sin retorik. Argumentationsmåden minder snarere om sofisterne Protagoras eller Hippias. Man har ment at den hippokratiske skole måtte være hævet over den slags. Der er i hvert fald stor forskel på tonen i de to tekster ovenfor. Til forsvar for ”Téchnes” hippokratiskhed kan man sige at den polemiske form synes fremprovokeret af kritikken, og at skriftet indeholder denne udtalelse: ”Alt hvad der undslipper øjnenes blik, er det muligt at se med erkendelsens blik.”