Hippokrates og forskellige skavanker

Fire småskrifter i den hippokratiske samling handler om nogle specielle skavanker og deres behandling.
Skrifterne er meget tekniske og detaljerede, men deres hippokratiske ægthed er for en gangs skyld temmelig sikker. De er nemlig nævnt både hos Erotian fra 1.årh.e.Kr. og hos Galen fra 2.årh.e.Kr.
I betragtning af at Hippokrates levede i 5.årh.f.Kr., var Erotian og Galen naturligvis mange århundreder senere, men de havde adgang til kilder som ikke længere er bevaret, så deres vidnesbyrd er værdifulde i det vanskelige arbejde med at datere.
Et af skrifterne ”Use of Liquids” tager udgangspunkt i behandlingsform og ikke i sygdom.
De nævnte væsker er således ikke legemsvæskerne, men de flydende stoffer lægen tager i anvendelse: vand, saltvand, eddike og vin til at varme, køle, rense, blødgøre, fugte, tørre og pleje kroppen.
De bruges indvortes og udvortes og f.eks. i en varmedunk til en dårlig arm.
”Da huden sidder på ydersiden af kropsvarmen i den udvendige kulde, er den under stærk indflydelse af begge dele og har et stærkt behov for hver af dem, men stærkest for varme med henblik på velvære.”
Mens saltvand er godt for de skrammer sømænd får, er drikkevand bedst til at rense jern- og bronzeinstrumenter med.
To af skrifterne hører tæt sammen. ”Haemorrhoids” og ”Fistulas” beskriver behandling af hæmorider og fistler i endetarmen. Behandlingen er hovedsageligt kirurgisk i form af brænding, skæring og skrabning, men der er også et arsenal af medikamenter at vælge imellem.
Ved den drabelige brænding anbefales det patienten at råbe op, da råb får endetarmen til at stikke ud. Nogle assistenter holder ham ubevægelig ved at holde fast i hans hoved og arme.
Kondylomer kan somme tider fjernes med en finger (”Gør det uden at han opdager det, ved at tale til ham imens”).
Til kvinder tages lidt blidere og mere velduftende midler i brug.
Fistler kan man ifølge skriftet bl.a. få af slag, roning og ridning. Igen renses, rodes og rumsteres der med alle mulige medikamenter og indgreb. Der anvendes speculum (katoptér) og suppositorium (balánion). Det behandlede sted kaldes sædet (hédra/hédre) eller endetarmen (archós).
Det sidste af disse skrifter er det længste. Det handler om behandling af hudlidelser og alle former for ydre læsioner. Den engelske titel er ”Ulcers” af mangel på en helt dækkende gengivelse af det græske ”hélkea”. Forfatteren er en læge med stor erfaring på området, og han anvender både mindre kirurgiske indgreb og medikamenter indsamlet fra et meget stort geografisk område.
Hvis det er rigtigt, at skriftet er fra 5.årh.f.Kr., kan det have været en inspirationskilde for Aristoteles’ elev Theofrast som regnes for grundlægger af botanikken.