Også i antikken kunne læger komme ud for meget omfangsrige patienter.
Man kan nemt forestille sig at det var tilfældet i det gamle Rom, det er straks mere overraskende at også grækerne kunne udvikle egentlig fedme. Men selvfølgelig kunne de det, det var bare ikke et motiv som inspirerede de idealiserende kunstnere i 5. og 4. århundrede før Kristus.
En af de hippokratiske aforismer fra netop denne periode lyder (II, 44):
”De som af statur er meget velnærede, lider oftere en pludselig død end de magre.”
Lægerne havde altså noteret sig at der var en sundhedsrisiko forbundet med fedme, og rådgav derfor om slankekure.
Tredje del af det hippokratiske skrift ”Nature of Man” udgør en selvstændig bog med sin egen titel: ”Regimen in Health” eller på latin : ”De salubri diaeta”.
Den henvender sig i indledningen til dem som på græsk kaldes idioter hvilket ikke er så slemt som det umiddelbart lyder.
En idiot er en som har borgerret, men som nøjes med at passe sit eget (eget hedder på græsk idio-). Det vil sige en borger som ikke deltager aktivt i politik. På den måde er betegnelsen alligevel lidt negativ, for demokratiet fungerede som en borgerpligt.
Udtrykket bruges også om en som ikke har faglig viden, i modsætning til f.eks. en læge. Man kunne så oversætte det med lægmænd og derved forstå lægens patientgruppe, syge som sunde.
Men teksten slutter med anbefalinger specielt beregnet for atleter, så jeg ville oversætte indledningens idioter med ”folk som de er flest”, eller ”almindelige mennesker”, og derved forstå mænd som ikke er professionelle sportsudøvere.
I afsnit fire af ”Regimen in Health” står der:
”Tykke mennesker som ønsker at blive slanke, skal gøre alle hårde, fysiske aktiviteter på fastende hjerte og begynde at spise, mens de endnu er forpustede og ikke er kølet af, og først drikke ikke alt for kold vin med vand i og tilberede deres madretter med sesam eller søde krydderier og andet af den slags. Maden bør også være næringsrig, for så kan de blive mætte af mindst muligt. De skal nøjes med et måltid om dagen og ikke bade, de skal ligge på et hårdt leje og gå omkring upåklædt så meget som det nu kan lade sig gøre.
De som er tynde og ønsker at få mere kød på kroppen, skal gøre det stik modsatte af dette og især ikke anstrenge sig, før de har spist.”
Hippokrates og fedme
Også i antikken kunne læger komme ud for meget omfangsrige patienter. Man kan nemt forestille sig at det var tilfældet i det gamle Rom, det er straks mere overraskende at også grækerne kunne udvikle egentlig fedme. Men selvfølgelig kunne de det, det var bare ikke et motiv som inspirerede de idealiserende kunstnere i 5. og […]