Hippokrates og epidemier

De gamle grækere havde også epidemier, de kaldte dem bare noget andet. De kaldte dem pest (loimós). ”Iliaden” beskriver en pest under Trojas belejring, og tragedien ”Kong Ødipus” beskriver en pest i Theben. Også historieskriveren Thukydid bruger ordet loimós om pesten i Athen på Hippokrates’ tid. (I Athen har man udgravet vandrør af terrakotta fra 6. årh. f.Kr. til sammenligning med de københavnske vandrør af træ i brug under koleraepidemien i 1853).
Også i de hippokratiske skrifter bruges betegnelsen loimós, således i det hippokratiske skrift ”Om åndedrætsluft”: ”Der er to former for febersyge: den ene er fælles for alle og bliver kaldt loimós, den anden – – – ” (derefter taler forfatteren om såkaldt sporadiske (spredte) sygdomme).
I ”Leveforskrifter under akutte sygdomme” som tilskrives Hippokrates selv, står der: ”Når der nemlig ikke har været noget pestagtigt (loimódes) sygdomsbillede fælles for alle på spil i befolkningen, men der kun sporadisk optræder akutte sygdomme, – – – ”.
Her optræder i den græske tekst foruden den sædvanlige betegnelse loimós ordet epidemése som kan oversættes: ”på spil (på besøg) i befolkningen”. Denne oprindelige betydning af epidemi bruges lige så godt om et fredeligt besøg i en befolkning som om et aggressivt sygdomsangreb.
Et udpræget fredeligt besøg i en befolkning kan man f.eks. tale om, når en omrejsende læge kommer til en egn og tilbyder sine tjenester.
Dermed er der en mulig forklaring på titlen på det hippokratiske skrift ”Epidemierne I-VI” (hvoraf I og III regnes for skrevet af ham selv). De handler nemlig ikke om epidemier i vor forstand (med en enkelt mulig undtagelse i ”Epidemierne III”), men om den omrejsende læges bekrivelse af enkeltvise eller udbredte sygdomstilfælde knyttet til bestemte egne han har besøgt, og om egnenes klimatiske forhold. Det ville vi snarere betegne som endemiske sygdomme, ikke epidemiske.
Titlen passer derimod fint, hvis det er lægen selv som er epidemisk (d.v.s. på besøg i forskellige befolkninger).
Først senere begynder man at skelne mellem endemiske sygdomme som konstant forefindes i en egns befolkning, og epidemiske som en vis tid ”kommer på besøg” udefra.