Hippokrates og aforismerne

Der er den første hippokratiske aforisme, og så er der alle de 411 andre. Den første er meget berømt og aldeles med rette. Den lyder sådan:
”Livet er kort, kunsten lang, øjeblikket tilspidset, forsøget usikkert, afgørelsen vanskelig. Man skal ikke blot selv yde sin pligt, når man griber ind, men også få den syge og de tilstedeværende og de ydre omstændigheder til at samarbejde.”
Den første aforisme er en vellykket sammenfatning af de holdninger som er gennemgående i de hippokratiske skrifter, selv om de er nedskrevet af flere forskellige forfattere.
Den er i tidens løb blevet oversat på forskellige måder, fordi nogle af de græske ord er vanskelige at gengive uden kommentarer:
”øjeblikket” står for det helt rigtige øjeblik, men ordet kan også bruges om den helt rigtige mængde –
”forsøget” er ikke så meget det at foretage et eksperiment som at indsamle erfaring fra hvert enkelt tilfælde (forsøg hedder på græsk peîra, heraf empiri).
Et par eksempler fra de andre aforismer kan illustrere at de handler om stort og småt uden større indbyrdes sammenhæng.
I, XIII ”Gamle klarer lettest faste, dernæst modne mennesker, mindst de unge og allermindst børn, især den slags som er usædvanligt livlige.”
II, 46 ”Hvis to lidelser rammer samtidig, men ikke på samme sted, fordunkler den værste den anden.”
VI, 28 ”Eunukker får ikke podagra og bliver heller ikke skaldede.”
VII, 56 ”Uro, gaben og kuldegysninger afhjælpes ved at drikke vin iblandet lige dele vand.”
Aforismeformen har været populær hos de hippokratiske læger og deres elever.
Skrifterne ”Nutriment”, ”Dentition”, ”Prorrhetic I” og ”Coan Praenotions” er også i aforismeform.
En aforisme fra ”Dentition”:
”Ikke alle børn dør, hvis de får kramper under tandbruddet. Mange redder sig igennem.”
Det giver anledning til at spekulere over hvad betegnelsen aforisme dækker. Oprindelig betyder det afgrænsning og er det samme ord på græsk som definition på latin, men aforismerne er ikke definitioner, men citater eller undertiden blot noter, revet ud af deres sammenhæng.
Aforisme II, 22 er en lidt forenklet udgave af den hippokratiske regel om at det modsatte behandles med det modsatte (contraria contrariis curantur).
”De sygdomme som er forårsaget af overfyldning, behandles med udtømning, og de som er forårsaget af mangel, behandles med opfyldning. På samme måde består også i andre tilfælde behandlingen i det modsatte.” Reglen forklares i større sammenhæng i skriftet ”Om åndedrætsluft”.
Den sidste aforisme VII, 87 er næsten lige så kendt som den første:
”De sygdomme som farmaka ikke kan kurere, kurerer kniven. De som kniven ikke kan kurere, kurerer ilden (brændejernet). De som ilden ikke kan kurere, må regnes for uhelbredelige.”