Hippokrates fra Kos og lægeskolen i Knidos, 1

Af alle de ca. 60 skrifter som er overleveret i den hippokratiske samling, er der ikke et eneste som med sikkerhed kan tilskrives selve den berømte Hippokrates fra øen Kos.
Derimod kan man med den anerkendte Hippokratesforsker Jacques Jouanna argumentere for at visse af skrifterne i samlingen absolut ikke er af Hippokrates, men derimod stammer fra den konkurrerende lægeskole i det nærliggende Knidos.
Det er ”Diseases II og III” som er fra Hippokrates’ tid (5.årh f.Kr.), men som indholdmæssigt peger på en oprindelse i Knidos. De to skrifter er ikke af samme forfatter og bærer i øvrigt præg af senere indføjede ændringer. ”Diseases I” hører trods titlen ikke til denne gruppe, fordi den hylder teorien om to legemsvæsker som Knidos ikke brugte.
Forfatternes metoder er lidt forskellige indbyrdes, men en mere markant forskel træder frem, hvis man sammmenligner med sygehistorierne i de hippokratiske ”Epidemierne I og III”. Disse anfører som regel patientens navn og bopæl, hvorimod de knidiske er løsrevet fra individuelle patienter og inddelt i ganske små grupper af sygdomme med et bestemt antal variationer.
Sygdomsbeskrivelserne i ”Diseases II og III” er ikke ordnet efter sted eller kronologi, men opremses i den rækkefølge som derefter bliver den gængse i hippokratisk medicin, på latin ”a capite ad calcem”, d.v.s. fra isse til hæl, eller fra top til tå, en lærebogsrækkefølge.
Sygdommene kommenteres ikke på et overordnet plan.
Typisk for lægeskolen i Knidos er den store variation i diagnoser som de hippokratiske læger kritiserede skolen for, og behandling med anvendelse af ko-, gede-, eller æselmælk og valle samt udtømning af pus.
I ”Diseases II” stk. 61 står den første bevarede beskrivelse af hvordan lægen ved i længere tid at lægge øret til brystkassen på en patient med vattersot kan høre det syde som vineddike fra lungerne.
I ”Diseases II” stk. 47 og i ”Diseases III” stk.16 skal patienten anbringes fastende på et stabilt sæde og holdes af en hjælper om armene, lægen skal ryste hans skuldre, lægge øret til og kan så høre i hvilken side hans pleuritis sidder.
En sygdomsbeskrivelse kan tage sig ud som dette citat fra ”Diseases II” stk. 51 om rygmarvstæring:
”Tæring af ryggen kommer inde fra marven. Den angriber især nygifte og sexglade mennesker. De får ikke feber, spiser med god appetit og svinder alligevel ind. Hvis du spørger patienten, vil han forklare at det er som om der fra øverst på hovedet og ned langs rygraden er noget der kryber lige som myrer. Når han endvidere lader vandet eller har afføring, fremkommer der rigelig og fugtig sæd, og han får ikke børn og har natlig udtømning, både når han sover med en kvinde, og når han ikke gør. Når han spadserer eller løber, især op ad bakke, gribes han af kortåndethed og kraftesløshed, hans hoved bliver tungt, og det ringer for ørerne. Hvis der på et tidspunkt støder kraftig feber til, dør en sådan patient af lipyrion (en ondartet feber som kommer og går).”
Behandling? Udrensning, masser af mælk og begrænset sex i et år.