Uden emne

Hele stofskiftet forvandlet til en høj hat der kan bruges som bænk

Jeg begyndte at læse medicin i 1962. Så vidt jeg husker havde man kemi og anatomi det første år, og fra det andet år også fysiologi og biokemi. Den danske lærebog i biokemi var F. Schønheyders i 2. udgave fra 1953. Den var jo nok forældet på det tidspunkt og var i sin udformning ikke […]

studmedseh002
Mit værelse hjemme hos mine forældre på Frederiksberg, hvor jeg boede under førstedels studie. Skemaet fra Karlsons biokemi ses højt på væggen over kraniet. September 1964

studmedseh006[1]Jeg begyndte at læse medicin i 1962. Så vidt jeg husker havde man kemi og anatomi det første år, og fra det andet år også fysiologi og biokemi.
Den danske lærebog i biokemi var F. Schønheyders i 2. udgave fra 1953. Den var jo nok forældet på det tidspunkt og var i sin udformning ikke inspirerende. Det må have været derfor at jeg købte en helt ny biokemi, P. Karlson: Kurzes Lehrbuch der Biochemie für Mediziner und Naturwissenschaftler. Georg Thieme Verlag, Stuttgart. Fjerde udgave, 1964.
Det er en meget lækker bog, som jeg har endnu: Et indbydende blåt smudsbind, trykt på kraftigt glittet papir, mange skemaer der understreger dynamikken i de biokemiske processer, og bagerst i en lomme, et stort folde-ud skema over hovedvejene i stofskifteprocesserne. Det satte jeg op på væggen i mit værelse. Jeg bestod 1. del af lægestudiet i sommeren 1965 med god karakter i biokemi, og jeg har beholdt bogen i de mange år der er gået.
P1000774Da vi planlagde metabolismeudstillingen ”The Chemistry of Life” foreslog jeg skemaet som en mulig udstillingsgenstand, og arkitekt Michael Thorsted greb ideen og forvandlede skemaet til en stor sort hat, hvor man kan sidde på skyggen. Er det studentens hoved, der er så fuldt af formler at de trænger helt ud på ydersiden af den høje hat?