Gæsteblogger: Historien om et fotografi. Kapitel 2 af fortælling om Fødselsstiftelsen.

Hospitalspræst på Rigshospitalet, Christian Busch, gæsteblogger med en historie om et fotografi fra Fødselsstiftelsen i Amaliegade, København. Dette er det andet af to kapitler.
Historien om et fotografi, af hospitalspræst Christian Busch (Christian.busch@rh.regionh.dk)
Lørdagsdåb i Den kongelige Fødselsstiftelses dåbskapel.
Som nævnt i det forrige kapitel viser fotografiet dåb af de børn, der af hemmeligtfødende kvinder var overladt til stiftelsen. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så var der hver lørdag dåb af ugens ”høst” af hemmeligtfødende kvinders børn, som var efterladt på Fødselsstiftelsen. Fotografiet viser en sådan lørdagsdåb omkring år 1900. Jeg har set fotografiet gengivet i forskellige publikationer. I nogle publikationer står der, at billedet viser jordemoderelever, der bærer hemmeligtfødende kvinders børn til dåben. Jeg er ikke klar over, om det er det oprindelige fotografi, der hænger på mit kontor, men bag på fotografiet står: ”På præstens højre side frk. Dalsgaard, til højre igen frk. Agnes Bolen”. Jeg antager, at de to i næppe er jordemoderelever. Tværtimod er de formodentlig ledende jordemødre, og ser også noget ældre ud end de øvrige.
En af de interessante ting ved fotografiet er de genstande, man kan ane på fotografiet. Indenfor de seneste år er det lykkedes at genfinde de genstande, der ses på fotografiet. 
Dåbsfad og –kande
Dåbskanden som ses på fotografiet og dåbsfadet, som anes på døbefonden, findes stadig på Rigshospitalet. For omkring 10-12 år siden lykkedes det at indlemme Den kongelige Fødselsstiftelse tindåbsfad og tindåbskanden i Rigshospitalets samling af kirkelige genstande fra de institutioner, som er sammenlagt med Rigshospitalet. De havde indtil da været opbevaret på oversygeplejerskens kontor op Obstetrisk klinik.
Tindåbsfadet er meget skrøbeligt, og opbevares almindeligvis i en boks, fordi det ikke tåler daglig brug. Indskriften på dåbsfadet er ”Den Nye Fødelses-Stiftelsens Døbefad Anno 1787”. Dåbskanden, som ligeledes er af tin, har indgraveret Frederik 6.’s monogram (1808-39), og er således formodentlig af lidt senere herkomst.
Alterbillede
På fotografiets ses på dåbskapellets bagvæg et alterbillede. I mange år har alterbilledet været anset for at være gået tabt, og man havde blot kunstnerens skitse og fotografiet af lørdagsdåben tilbage. Imidlertid dukkede alterbilledet atter op for et par år siden på Rigshospitalet. Hospitalets ledende telefonistinde skulle flytte kontor og henvendte sig i den anledning til mig og fortalte, at hun havde et billede hængende på sit kontor, som hun mente at jeg, som præst, burde have på mit kontor.
Stor var min overraskelse, da jeg så, at det var alterbilledet fra Fødselsstiftelsen. Hun havde for mange år siden fundet det i et kælderdepot, og havde fået lov til at hænge det op på sit kontor. På den måde har hun formodentligt reddet det fra en grum skæbne, og nu er det fremme i lyset igen i fin stand.
Maleriet er et oliemaleri af Lucie Marie Ingemann (1792 – 1868). Det viser Jesus siddende centralt med børn omkring sig. I baggrunden ses nogle kvinder og mænd. Under maleriet på den store ramme, er sat en indskrift: St Matthæi 18 Cap. 10 :v. ”Seer til, at I ikke foragte Een af disse små; Thi ieg siger Eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene”
Billedet har sin egen charme og er næsten naivistisk i sin fremtoning med de meget ens ansigtsudtryk hos børnene. For Lucie Ingemann var maleriets væsentligste mål at give religiøsiteten udtryk, frem for at følge samtidens akademiske krav til komposition og figurtegning. Lucie Ingemanns kunst knyttes sammen med de tyske malere, kaldet Nazarenere. De havde senmiddelalderens og den tidlige renæssances kunst som forbilleder. 
Hun malede en del altertavler til sjællandske kirker. Kun få af dem er bevaret i de kirker de blev foræret til.
Lucie Ingemann var gift med salmedigteren BS Ingemann. Han respekterede og understøttede hendes interesser og gav hende mulighed for at udvikle sine kunstneriske talenter, hvilket var et særsyn i denne periode.
Den kunstneriske vurdering af hendes arbejder, især altertavlerne, har aldrig været gunstig, hverken i samtiden eller eftertiden, hvor åndsfællesskab med tysk kunst nærmest blev et tabu. Ikke desto mindre må Lucie Ingemann regnes for professionel og en pioner blandt danske kvindelige kunstnere.
I 2009 lavede historikeren Rikke Vindberg og undertegnede en lille udstilling i anledning af at det var 250 året for at Den kongelige Fødselsstiftelse blev en del af Frederiks Hospital, det senere Rigshospital. Denne udstilling, som viser de omtalte genstande og fortæller mere om Den kongelige Fødselsstiftelse og de hemmeligt fødende kvinders historie, kan besøges i Rigshospitalets forhal indtil sommeren 2010.