Malthe Kouassi Bjerregaard ”Vi kunne godt bruge cirka 50 flere kroppe om året,” konstaterer professor Jørgen Tranum-Jensen, mens han kigger på de tilhørende i auditoriet – med et glimt i øjet.
Billetterne blev revet væk, og Medicinsk Museions auditorie var godt fyldt, da årets Golden Days arrangementet løb af stablen. På programmet var en kulturarv, som de færreste nok tænker i denne kategori:Fostre, kranier, organer, vævssnit, cellekulturer og blodprøver er udstillet på museet og viser, hvordan lægevidenskaben har brugt kroppen som råmateriale for forskning og undervisning.
En alternativ, men betydningsfuld, museumssamling, der er blandt andet viser den moderne medicins udvikling, men også rejser en lang række spørgsmål, som udfordrer vores kropsforståelse og forhold til døden. Det er denne samling af menneskedele, som arrangementet havde som omdrejningspunkt – med to vidt forskellige vinkler.
Leder af donationsprogrammet professor Jørgen Tranum-Jensen fortalte sagligt og engageret om, hvordan menneskelegemer bliver brugt til undervisning. Hvert år modtager Københavns Universitet cirka 250 kroppe, men som overnævnte citat fortæller, kunne medicinerne godt brugt lidt flere. De donerede kroppe bruges først og fremmest til uddannelse af medicin- og tandlægestuderende, men også til efteruddannelse af kirurger. Ifølge Tranum-Jensen er interessen for anatomisk udforskning kun vokset de sidste 10 år. En udvikling som har overrasket ham meget. Kirurger og læger kontakter ham for at få oplyst, hvordan hver lille nerve og blodåre præcis forløber.
Herefter tog lektor Karin Tybjerg over og fortalte om de museale patologiske samlinger, hvor hun løbende drog interessante paralleller til de hastigt voksende biobanker. Tybjerg fremhævede, at i lighed med de patologiske samlinger bliver biobankens indhold først for alvor guld værd, når patienten er død – idet man så kender den komplette livshistorie. Hun pointerede også, hvorledes de gamle opmærkninger af syge kropsdele på glas kunne spejles i registreringen af de moderne blodprøver. Her er udstillingsskabet bare erstattet af en -80 biobanksfryser – som en form for biomedicinsk museum.
Afslutningsvis bevægede arrangementet sig ind i udstillingen Det indsamlede menneske, hvor de to oplæg og udstillingens mange humane præparater blev diskuteret indgående.
