Der blev spyttet og skrabet i lange baner, da vi d. 24. maj slog dørene op for arrangementet “En Genetisk Krystalkugle? Hvordan spyt bliver til data“. Igennem fem poster blev deltagerne ført igennem processerne bag en gentest og fik mulighed for at mærke og se, de ting og sager, som er nødvendige for at finde sygdomsrisisci i en spytklat.
Ved første post opsamlede vi spyt. Der skal bruges en del, så det kan godt være en udfordring. Spyttet indeholder celler fra mundhulen, og hver af disse celler indeholder det DNA, som skal undersøges. Oprensningen af DNA’et fra spyttet fandt sted ved den anden post. Her demonstrerede Mattias et oprensningsprincip baseret på kvartsmembraner. Når DNA er oprenset og vasket, skal det kopieres for at opnå en mængde tilstrækkelig stor til den videre analyse. Ved tredje post demonstrerede Signe, hvordan man kan kopiere DNA ved hjælp af PCR-metoden. Således kan mængden af DNA mangedobles og den videre analyse er mulig. Ved fjerde post viste Daniel de chips, hvorpå selve analysen af DNA’et foregår. De skinnende chips blev nærstuderet i mikroskop og der blev vist billeder af apparatet som scanner chippen. Tilbage stod vi med en liste over knap en million genetiske variationer, som blev fortolket ved femte post af Jens- Ole. Hvordan kan ét bogstav i den genetiske kode afgøre om din risiko for kræft er forhøjet?
Afslutningsvis blev der diskuteret om folk selv kunne finde på at få foretaget en gentest. Mange var skeptiske og usikre på, hvad man ville kunne bruge den viden til. Hvad gør man, hvis man får at vide, at man er særligt disponeret for en alvorlig, uhelbredelig sygdom? Kan informationerne fra en gentest desuden ikke også misbruges? Der er mange ting at overveje, men én person fik i hvert fald chancen for at lære mere om sine gener. Nemlig Morten Krøyer, som var den heldige vinder af vores konkurrence. Tillykke!
Du kan se højdepunkter fra arrangementet i videoen herunder. Heldigvis var der masse af forfriskninger til at fugte de tørre ganer 🙂